Life as Energy, Not Emergency
The Three Principles are simply a way of pointing to the spiritual energy that creates all of life. Period. They’re not a method, not a way to feel good, not …
Psyko-spirituel Livsledelse

Mit navn er Trine Høhrmann, og jeg er kvinden bag LumenInspire.
Som barn i 80’erne var jeg vild med tv-udsendelsen “Mellem himmel og jord”, og særligt elskede jeg titlen. Når udsendelsen started og titlen kom på skærmen sad jeg altid med en dyb vished om, at det var sandt – at der findes langt mere mellem himmel og jord. Det spirituelle har altid været med mig, også da jeg ikke havde ord for det.
I dag bygger mit arbejde på det, jeg kalder psyko-spirituel livsledelse. Det betyder, at jeg skaber bro mellem det, vi kan se, og det, vi kan fornemme – mellem vores psykologi og sindets spirituelle natur – det, der har form, og det, der er formløst. Det er en vej til dit kærlige lyse sind – til indre ro, klarhed og trivsel gennem indsigt.
Jeg har mange års erfaring med at støtte mennesker i at finde og mærke en dybere kontakt til sig selv. Når vi ikke kender eller mærker den kontakt, kan vi blive bange for, at vi går eller er i stykker, at vi ikke er gode nok eller at vi kun kan have det godt, hvis noget, nogen eller vi forandrer os. Når vi hviler i os selv – er i dyb kontakt med hvem vi er, er det lettere og mere overskueligt at være menneske.
Jeg skaber et trygt rum, hvor du kan finde vej gennem livets forandringer og kompleksitet, mærke dit fundament og styrke dit indre lederskab så du står ærligt og stærkt i dig selv . Jeg inviterer dig til at vende blikket indad og opdage, hvem du er bagom alle tankerne og dine overbevisninger.
Når vi forbinder os til det dybere i os selv, opstår der en naturlig bevægelse mod trivsel. Vi bevæger os gennem livet med et fundament af ro og klarhed. Valg og fravalg bliver lysende klare, og vi handler ud fra det fundament, vi står på. Det giver en følelse af lethed og ro i hverdagen.
Jeg hjælper dig, der vil skabe en dybere kontakt til dig selv, så du kan leve i overensstemmelse med det, der er sandt for dig.