I maj måned er der særlig fokus på mental sundhed. Det er en virkelig god start, og vi skal jo begynde et sted. Men som pårørende til et familiemedlem, der ikke har det godt, vil det fokus dog aldrig kunne koges ned til blot en måned. For pårørende er det hverdag, og oftest er det lidelsen der fylder mere end sundheden. Det er meget almindeligt, for det er lidelsen, fremtiden og spørgsmålet om, hvordan vi bedst hjælper, at en pårørendes bekymringer oftest kredser sig om.

Bekymringer er hjernens måde at forsøge at skabe ro og overblik over noget som føles alt andet end roligt og klart. Det er skruen uden ende, for den ene bekymringstanke bygger videre på den næste. Vi er på vagt og holder øje i samspil med en knugende fornemmelse i maven, en indre uro og anspændthed, der ikke vil slippe. Vi oplever det som hjælpsomt, at vi bekymrer os, for vi tror at det betyder, vi er på forkant, skulle en krise opstå, at vi ikke overser noget, skulle der være noget vi skal tage os af.

Det er ikke så mærkeligt eller ualmindeligt at pårørende bliver sygemeldt eller er i konstant alarmberedskab, for med et system under pres falder ansvaret ofte alene tilbage på den pårørende.

Dette er desværre ikke en nyhed, for sådan oplever langt de fleste af de pårørende, jeg har samtaler med deres hverdag. 

Nyheden for de pårørende jeg taler med er, at vi alle sammen har indre sundhed. En indre sundhed som hele tiden er lige bag det mentale - de foranderlige tanker og omskiftelige følelser. Vi mærker det som glimt af indre ro, et øjebliks klarhed, og med det, håb og muligheden for nye perspektiver.

Det mentale er som et orkester, der spiller i et væk, og fordi vi uskyldigt forføres af musikken - både det uhyggelige, det smukke og alt det midt imellem - overser vi at det er når vi selv har det godt, at vi er mest hjælpsomme og bedst kan navigere det uforudsete og det som er svært. Vi får mere hjælpsomme samtaler, er bedre til at lytte, og opstår en krise, så handler vi. 
​
Mine erfaringer er, at når vi får øjnene op for, at vi allerede indholder, hvad vi har brug for til at navigere dette liv, har vi ikke længere en oplevelse af at miste fodfæste for vi står med fødderne solidt plantet på det fundament, vi hele tiden er. Vi giver ansvaret for vores velbefindende tilbage til os selv. 

Så hvordan kan du få øje på dit fundament? Du kan begynde at lægge mærke til:

• Hvad det gør ved dig, når du bekymrer dig.
• Tidspunkter hvor du har det godt.
• At roen fandt dig.

Drømmer du om at genfinde dit fundament - dit lyse sind, roen, klarhed og visdommen til at vide hvad der er rigtigt for dig? Så er et individuelt samtaleforløb måske lige noget for dig. Vi mødes online eller på mit kontor i Svendborg. Mange starter med at booke en enkelt samtale, og derefter købe et forløb. Det kan du nemt gøre her: https://www.lumeninspire.com/kontaktbook.html 

Photo by Matti Johnson on Unsplash

Inden vi dykker ned i den transformative coachingsamtale, er det vigtigt lige at kigge på hvad transformativ coaching egentlig er med udgangspunkt i De Tre Principper.

Coaching ud fra De Tre Principper er ikke handlingsbaseret men indsigtsbaseret og sundhedsorienteret samtaler. Kort sagt oplever vi at få et helt nyt perspektiv på vores menneskelighed, i og med at vi får øje på de uendelige indre ressourcer, der hele tiden er til rådighed for os.

Når vi lærer os selv at kende på dette dybere plan, begynder vi at mærke fast grund under fødderne og derfra responderer vi naturligt på situationer og vores indre op-og-nedture med større lethed, mere klarhed og dybere ro.

Alle mennesker, uden undtagelse, har indre sundhed. Vi er bygget til at have det godt. Vi ved det bare ikke altid.


Den Transformerende Coachingsamtale:

I den transformerende og indvirkningsrige coachingsamtale er vi ikke indholdsfokuseret men undersøgende på sindets natur - Det formløse og konstante i vores oplevelse. Hvad som er bagom alle de tanker vi gør os og oplever effekten af.   

Vi er bl.a. nysgerrige på hvori forskellen ligger, når vi mærker lethed, kærlighed, forbundethed og ro, kontra når vi føler os stressede, ensomme, angste, bekymrede, kede af det, frustreret eller ekstatiske.

Via indsigt i sindets natur får vi øje på at:

• lethed, kærlighed, forbundethed og ro altid er lig med mindre på sinde.
• det eneste der nogensinde kan stå i vejen for at vi mærker dette, er graden af vores involvering og investering i indholdet af, hvad vi uskyldigt tænker på.
• alle oplevelser (uanset hvad vi uskyldigt skaber af scenarier - tænker, føler og sanser) ikke er solide, men formløse. De opstår i vores bevidsthed og fordufter igen, af sig selv.
• vores essens ikke kommer og går, men er hvad som altid er tilstede og forbliver intakt, uanset vores tænkning/oplevelse.

Når vi opdager på et dybere plan, at det er en umulighed at være adskilt fra roen, glæden og kærligheden, for den “bor i os”, frigør det en utrolig mængde mental plads til at mærke, hvad vi har brug for og lyst til. Vi ser nye måder at gøre ting på og vi oplever naturligt at få mere overskud, glæde og lethed i vores liv. Det er sindets natur.

Livet har sin rytme, eller bevægelse om du vil. Vi ser den tydeligt i naturen i årstiderne og vi oplever den i os selv. Ind i mellem føler vi os forbundet til denne livsbevægelse og andre gange er det som om vi er adskilt.

Når vi oplever at være adskilt kommer det ofte til udtryk som følelsen af ensomhed, tvivl, anspændthed, uro, bekymring, stress og angst, og alt der i mellem. Vi er tilstede i vores tænkning og ikke i Nuet.

Når vi oplever at være i alignment med Livets rytme oplever vi dyb kærlighed, ro, glæde, klarhed, flow, vished og forbundethed. Vi oplever at vide og vælge, hvad der er for os i stedet for at forsøge at passe ind i et agenda, som ikke er vores.

Når vi bliver nysgerrige på sindets natur, begynder vi at få øje på, at selvom vores oplevelse hele tiden skifter og vi uskyldigt kommer til at gribe ud i luften efter noget at holde i - noget som bare minder en lille smule om at have det godt og som vi kan regne med - så er vores fundament hele tiden solidt.

I vores nysgerrighed begynder vi at få øje på at vi kan føle os fortabte men vi er det ikke. Vi kan føle at vi ikke slår til, men vi er allerede Nok! Vi kan føle os separate, men vi kan aldrig ikke være ved siden af Livets rytme.

Vi er lige så meget Livet, som bølgerne på havet er havet.

Jeg vil invitere dig til at få øje på, når du er i din tænkning. Du skal ikke gøre noget med det, men blot opdage det er der, du oplever fra. ​