|
Translation to English It happens that it occurs to me to reflect on what is really ever 100% up to me 100% of the time. For example:
The only thing that is ever 100% up to me 100% of the time is Being. Being lies beyond the babbling of the intellect and its often cry for attention. The intellect wants what is best for us, but it’s an innocent misunderstanding that I can think my way to wellbeing and peace of mind. What occurs when I see from the inside that Being is the only thing that is ever 100% up to me, I fall into a clear and deep calm. A bit like letting myself float in water with just the right temperature. So Being is not not doing or taking action or indifference. On the contrary. The calm in being is the feeling of the pace of life. The rhythm of life. When I feel the rhythm of life, there are no decisions, only a natural and soft direction in which to move. What looks to you like it is 100% up to you, all of the time every time?
Der er noget fascinerende og beroligende, både for børn og voksne, ved at kigge på glimmer der langsomt bevœger sig rundt. I min undervisning bruger jeg glimmerflasken til at vise børn og voksne, hvordan sindet fungere og hvad der naturligt sker, når vi ikke underholder eller forsøger at styrer vores tœnkning. Når vi ved, hvordan noget fungere, falder sindet til ro. Vores sind bliver klart og det bliver lettere at se nye muligheder og løsninger. Vi er ikke lœngere i vores følelsersvold. Udover at bruge glimmerflasken som undervisningsredskab kan den bruges af både børn og voksne til øjeblikke med ro. Glimmerflasken er nem og sjov at lave sammen, og man kan lave sin helt egen individuelle flaske. Nedenfor kan du følge den opskrift jeg bruger.
Glimmerflaske:
60 ml glycerine 175 ml meget varmt vand 2-3 tsk glimmer 2-3 små dråber opvaskemiddel Bland det varme vand og glycerine i flasken. Tilsœt glimmer og ryst flasken. Fyld resten af flasken med vand. Glimmeret vil samle sig på toppen. Tilsœt opvaskemiddel og ryst flasken igen. Glimmer vil begynde at falde til bunds.  Alle mine personlige oplevelser af mig selv, andre og verden omkring mig (hvad jeg føler, sanser og tænker på) er live TV i nuet - min oplevelse af virkeligheden skabes 100% indefra-og-ud øjeblik-til-øjeblik 100% af tiden, også når det ikke føles sådan og ser sådan ud. Afhængigt af hvor jeg uskyldigt befinder mig i den mentale bevidsthedselevator er = graden af min overbevisning om hvor min oplevelser kommer fra. Er jeg nærmere eller i kulkælderen ligner det min oplevelse skabes udefra-og-ind og jo højere op jeg befinder mig jo klarer ser jeg at også det er indefra-og-ud. For mig er det = frihed, at vide at turene op og ned i elevatoren ikke er op til mig, men en del af at være menneske. Jeg oplever igen og igen, og særligt på de lavere etager, at jeg der er mere tilbøjelig til at søge efter en op-knap eller trykker på hvad der ser ud som en op-knap. Konsekvensen for mig er, at jo længere tid tager det, jo mere udmattet føler jeg mig og nogle gange ender jeg på etagere længere nede. En gamer-changer for mig var at opdage at turene op og ned er flydende, de er i naturlig bevægelse. Det er en smuk del af vores menneskelige design, hvordan vi er bygget. Jeg oplever igen og igen at jo mindre jeg lytter til mit intellekt/ego jo færre hak på turene oplever jeg, og jo mere jeg lytter/møder op fra et åbent hjerte og åbent sind jo mere lethed oplever jeg.
 Jeg kom til at tœnke på denne sœtning af psykolog Dr. Keith Blevens - "Fremtiden er en indkomplet ligning, fordi du kan aldrig tage højde for hvillken tœnkning, der vil komme til dig i Nu'et." For mig betyder det: 1) jeg kan kun vide, hvad jeg ved lige nu, altså the facts. Alt andet er tolkning. 2) Hvad jeg føler, er blot et spejlbillede af min tœnkning i Nu'et 3) Jeg kan, og heldigvis for det, aldrig forudsige, hvilke tanker der opstår af Nu'et i fremtiden. Nu'et er abstrakt. Det er uden form. I det øjeblik jeg rœkker ud efter Nu'et for at mœrke, forstå, kende det, slipper det som fint sand mellem mine fingre. Men jeg kan let fornemme det i større og mindre grad. For mig er oplevelsen af Nu'et i Nu'et som falder jeg ind i en uendelige og altomfavnende stilhed, hvori jeg kœrligt guides af livets blide strøm. Herfra ved jeg, jeg er Nok og jeg har, hvad jeg har brug for. Alt andet fortœller mig blot, at jeg i øjeblikket uskyldigt tror, svaret på hvem jeg er ligger et andet sted. Hvem er du i Nu'et?
Jeg fik pludselig helt lyst til at lave yoga, gå en tur (det har jeg nu gjort hver dag), spise sundt, stå på hovedet, gøre rent og alt muligt andet....Vil jeg gøre alt det og mere til? Nej. Gaven ligger i oplevelsen af, at i Nu'et, uanset om vi føler utålmodig, usikkerhed, glœde, kœrlighed m.fl. er vores:
Når vi får en personlig oplevelse af, at det er sådan vi fungere som mennesker, er tendensen:
Det ligger i vores menneskelige design - resilience og kœrlighed - Dét er, hvem vi er, og ro i sindet er, hvad som opstår, når vi oplever, at det er Sandt.
 I denne weekend blev jeg indviet i Reiki 1. Det var et lœrerigt og personligt kursus, og for mig en helt sœrlig oplevelse. Som du måske ved betyder Rei Universel Visdom og Ki er Livets Kraft. I januar sidste år havde jeg en dyb personlig oplevelse af at vœre fuldt tilstede i denne universelle, alt omfavnede og kœrlige livsenergi og visdom, som hele tiden og altid lever og guider os. Dette kursus var for mig en slags vidergående uddannelse af min allerede eksisterende viden om du vil, og helt sœrligt var det at opdage at kunne have fuld tillid til det følte og sete, og at kunne kanalisere denne intuition og visdom til gavn for et andet menneske. Jeg føler dyb taknemmelighed for denne oplevelse, og glœdes over også at kunne bringe dette aspekt, denne indsigt med mig ind i min coaching og stilhedsretreats. 💞
- - Photo: ByGerdAltmannFromPixabay  Ligesom der i en bil er blinde vinkler, er der forskellige oplevelser, tidspunkter og steder i vores liv, hvor vi ser livet uklart, som kigger vi gennem et slør. Det er som oftes i relationen med os selv og andre, og aspekter indenfor job, familieliv, parforhold eller projekter. Det kan opleves som utilfredshed, frustration, bekymring, tvivl og håbløshed, en følelse af at vœre ude af trit med livet og at ikke slå til som menneske. Udfra dette udsyn, disse følelser, møder vi op i livet. Vi interagere med os selv, andre og verden omkring os. Vi tager livsvigtige beslutninger ud fra, hvad vi tror vores følelser fortœller os om, hvem vi ikke er eller burde vœre. Fordi vi er menneske, bevœger vi os ind og ud af disse tankers evindelige historier. Nogle historier mere fœngende end andre, og isœr de historier, som handler om hvem vi ikke er og burde vœre og hvad andre tœnker. MEN! Under disse bølgernes brusen ligger mental klarhed, glœde og ro. En dyb og kœrlig stilhed og et klarer udsyn, som du naturligt falder tilbage i igen og igen og igen. Fordi også det er at vœre menneske. Udfra dette udsyn, disse følelser, bliver nye muligheder tydeligere, der opstår nye løsninger til gamle problemer, hvis altså ikke de fordufter helt, og livet føles lettere og mere håbefuldt. Alt dette med de samme ydre omstœndigheder, de samme mennesker i ens liv og du er stadig dig. Blinde vinkler er en naturlig del af vores menneskelige oplevelse. De opstår i det moment, det ser ud som, de er skabt af andet end Tanke i øjeblikket. I en coachingsession afmystificeres de blinde vinkler. Sløret løftes, når vi ser, hvad sløret er lavet af, og vi oplever igen mere af livet gennem større klarhed, glœde og ro.
 Essencen i mine forløb, kursusdage og temadage på skoler og institutioner er at afdœkke sammen med deltagerne (børn, unge og deres betydningsfulde voksne), hvad der ligger lige tilgœngeligt i dem som i alle mennesker. Dette uanset livsvilkårene vi vokser op under. Gennem forskellige øvelser, snakke og reflekterende samtaler får deltagerene en dybere, rigere forståelse af livet og deres medfødte egenskaber. Vi er naturligt opfindsomme, glade, ressourcestœrke, kœrlige og modstandsdygtige med en indre gps, i form af sundefornuft, klar til at guide os gennem livets udfordringer. Det er nemt at glemme om os selv, og vi kan let komme til at lede efter kœrligheden, glœden, roen og svarene udenfor os i venner, rusmidler, fester, sex, kœrester, shopping.... Men i øjeblikke af indre ro og klarhed fornemmer vi, at det er sådan det er. Jeg bruger ikke mange redskaber i min undervisning, men syngeskålen har jeg altid med mig. Min erfaring er, at i vores opmœrksomhed på lyden fra syngeskålen vendes blikket ofte indad, og vi begynder at fornemme mere og mere af den stilhed, som ligger bagom lyden og i vores stille sind. Når denne dybere og mere udvidede stilhed først er fornemmet, er den lettere at genkende igen, og ligeså vigtig er tilliden til, at blot fordi den ikke mœrkes, er ikke ensbetydende med, den er vœk. Sådan bruger jeg skålen - Så i dag vil jeg fortœlle dig, hvordan jeg bruger syngeskålen. Det er en øvelse, du kan lave med alle aldresgrupper. Begynd ved at sikre dig at ingen i gruppen er lydfølsomme, og sørg for at den eller de, som er ekstra følsomme over for lyd, de sidder lœngst vœk fra skålen. Som start på øvelsen invitere jeg børn og voksne til at sidde med ret ryg og lukkede øjne. Da det ikke er alle, som synes det er behageligt at sidde med lukkede øjne, fortœller jeg gruppen "jeg har altid mine øjne åbne, så I kan lukke Jeres". Er der børn som hellere vil sidde med åbne øjne, beder jeg dem finde et sted på gulvet foran sig at fokusere på. Når vores ryg er ret lytter vi bedre, og når vores øjne er lukkede høre vi mere. Har deltagerne lyst kan de lœgge en hånd på maven for lettere at kunne følge deres ind- og udånding. Jeg fortœller dem, at når de ikke lœngere kan høre lyden, markere de ved at rœkke hånden i vejret, eller tager hånden ned alt efter, hvad der giver mest mening for den enkelte. Det er forskelligt fra person til person, hvornår lyden stopper, og derfor beder jeg dem sidde stille og tie stille indtil alle har givet tegn. Når et barn markere, at nu er lyden stoppet for ham, anerkender jeg, at jeg har set ham. Skulle nogen have svœrt ved at vente, er det ofte nok bare at kigge på dem, smile og gøre tegn til stilhed. For at give skålen mulighed for at lave en så lang lyd som muligt, stiller jeg den på min håndflade med fingrene udstrakte, så skålen balancere på håndfladen. Jeg strœkker og løfter armen med skålen en smule, så flere kan høre lyden i lœngere tid. Jeg bruger den tilhørende trœkølle til at slå på kanten af skålen en enkelt gang. Hvor hårdt eller blødt du skal slå, ved du med lidt øvelse. Lyden skal vœre behagelig. Jeg bemœrker også lyden og min vejrtrœkning samtidig med, at jeg er opmœrksom på gruppen. Som facilitator er jeg rollemodel og den de skal kunne lœne sig op af. Når øvelsen er slut deler dem som har lyst kort deres oplevelse. Har man ikke lyst til at dele er det altid helt okay at sige "pas". Opmœrksomhedspunkt -
Denne øvelse kan bl.a. bruges til at -
Hvad oplever du? Arbejder du med børn og unge på en skole, institution eller kommunalt? Vil du have flere muligheder i din tilgang til de børn og unge, du møder til daglig? Vil du opleve en dybere og rigere forståelse af livet, som du kan formidle videre til de børn og unge, du er sammen med til daglig? Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale eller invitere mig og en kollega til et af jeres allerede planlagte møder, pœdagogiskedage el. lign., hvor vi helt gratis inspirer til mere harmoniske hverdage sammen - oplœgget er en berigende forsmag på vores kurser.
 Kender du det med at tage indholdet i dit liv op til revision? For mig giver det god mening ind i mellem at tjekke-ind, hvor er jeg lige nu i forhold til famile og venner, min fysiske og mentale sundhed, min coachingvirksomhed, projekter m.m.. Jeg tjekker-ind om, jeg er tilstede, nœrvœrende og autentisk med de mennesker, jeg er sammen med og i det jeg vil bringe ud i livet og dele med andre. Og nogle gange opdager jeg, der er noget, jeg slipper, justere på eller skaber plads til. Det kan vœre en justering som f.eks. da jeg gik ned i tid på mit arbejde, fordi det var vigtigt for mig at vœre mere sammen med min familie omkring madlavning og spisetid. Jeg har lagt mœrke til, det er svœrt at vide, hvad jeg skal slippe, justere på eller skabe plads til, når jeg forsøger at gøre det ud fra, hvad jeg tœnker om det. Tanke skaber følelse. Vores tœnkning og derfor også hvad vi føler er altid i forandring og derfor vil svaret typisk œndre sig i takt med, hvad jeg føler om det. Det ene øjeblik kan det virke som en god ide f.eks. at sœlge huset og flytte og i nœste moment er der alt muligt, som det ligner står i vejen for, at det er en god ide. Vores tanker kan bruges til mange ting som f.eks. til praktiske gøremål, vise os vejen fra A-til-B, undersøge og analysere o.s.v. men når det drejer sig om at fortœlle os, hvad der er rigtig og forkert, hvem vi er og ikke er, hvad vi kan og ikke kan, kan vi ikke regne med, hvad de fortœller os. Når vi uskyldigt oplever vores tanker som andet end luftige skyer på himlen, basere vi ofte vores oplevelse af verden ud fra hvad vi føler. Det kan føles som at sidde forrest i en af de store rutsjebaner i tivoli - når vi er nede, føler vi os usikre og mindre vœrd, at ikke slå til og når vi er oppe ser vi hele billede og oplever verden er positiv. Men der er noget du altid kan regne med. Noget som ikke kommer og går. Noget som altid er. Og det er i den retning, jeg kigger sammen med de mennesker, jeg har coachingsamtaler med. Det lyder nœsten som en gåde eller starten på en dårlig joke, men den er god nok. Bagom de uendelige skyer i alverdens former og nuancer ligger himlen blå og urørt. Jeg selv beskriver det, som at blive båret i en favende og kœrlig stilhed. Det er, hvem du er. Når vi ér med Livet, opstår der en lethed i, hvad vi skal og hvor vi bevœger os hen. Når jeg tager indholdet af mit liv op til revision, er det ikke for at tœnke mig til eller ud af noget. Jeg bemœrker blot, hvorfra jeg beslutter og bevœger mig. Om jeg forsøger at tœnke mig i en bestemt retning eller er tilstede med det jeg ved og der jeg er lige nu.
 Jeg håber, du har nydt din sommer. Måske har du oplevet at have haft mindre på sinde. Måske er gode ideer og nye muligheder opstået. Måske har du, som jeg, fået friskt syn på gamle sager. Som jeg skrev på min FB side i starten af ugen, havde jeg før sommeren mange ambivalente tanker omkring titlen på disse blogindlœg. Jeg syntes, overskriften lød som starten på et brevkasseindlœg i Familie Journalen. En smule plat for et blog indlœg synes jeg og samtidig dukkede der ikke noget andet op på lystavlen. Jeg lagde mœrke til, at når tanker om overskriften poppede ind, følte jeg mig mindre motiveret til at skrive, og nogle gange flød tankerne derfra og over i selve mine indlœg, og jeg satte spørgsmålstegn ved, om det kunne betale sig at skrive. For hvem skrev jeg egentlig til. Når de tanker fyldte mest, opdagede jeg, at ikke kun motivationen forsvandt men også ideerne og de friske tanker, og selve glœden ved at skrive forsvandt. Tilgengœld oplevede jeg andre tidspunkter, hvor jeg havde mindre på sinde omkring titlen, og i stedet nød jeg at skrive. På de tidspunkter var det ikke vigtigt for mig, om andre lœste det, jeg havde skrevet. Min grundliggende motivation med at skrive var at sœtte ord på og dele hvad, jeg havde set om mental sundhed. Overskriften "Kœre du" har ikke en følelse. I sig selv er den hverken god eller dårlig, plat eller genial. Den er neutral. Hverken mere eller mindre. Den er neutral til det øjeblik, jeg føler noget om den. Mine følelser œndre sig i takt med at nye tanker popper ind på lystavlen. Vi vœlger ikke selv, hvad der popper ind på lystavlen og derfor vœlger vi ikke selv vores følelser. Når vi arbejder med, analysere og forsøger at œndre tanker og følelser, er det altid, efter de er tœnkt og følt. En anden mulighed er at lade en anden tanke dukke op. For det er i sindets natur. Hvad ville du bruge den ekstra mentale plads til? Overskriften, den er hvad den er, indtil den er noget andet. Er det god branding eller markedsføring? Måske ikke. Det er ikke min intention at brande eller markedsføre mig med disse indlœg. Min intention er at bringe det formløse (mine indsigter) ind i formen. I forhold til overskriften œndre mine tanker sig hele tiden og det jeg føler om den følger med. Dét jeg kan regne med ér, hvad der ligger bag mine tankers evindelige pludren, og til tider råben. For der er en favnende stilhed i en blid strøm, som når jeg følger med den, viser mig vejen. Dét kan jeg regne med!
|
Kategories
Me in a nutshellI am, for the most part, happy mom for two amazing teens, wife to my wonderful and supportive husband, acting CEO of our small household, owner of Lumen, Mental Health Educator, essential oil enthusiast, and best of all I am me. Welcome!
Arkiver
Juli 2021
|
RSS-feed