I maj måned er der særlig fokus på mental sundhed. Det er en virkelig god start, og vi skal jo begynde et sted. Men som pårørende til et familiemedlem, der ikke har det godt, vil det fokus dog aldrig kunne koges ned til blot en måned. For pårørende er det hverdag, og oftest er det lidelsen der fylder mere end sundheden. Det er meget almindeligt, for det er lidelsen, fremtiden og spørgsmålet om, hvordan vi bedst hjælper, at en pårørendes bekymringer oftest kredser sig om.
Bekymringer er hjernens måde at forsøge at skabe ro og overblik over noget som føles alt andet end roligt og klart. Det er skruen uden ende, for den ene bekymringstanke bygger videre på den næste. Vi er på vagt og holder øje i samspil med en knugende fornemmelse i maven, en indre uro og anspændthed, der ikke vil slippe. Vi oplever det som hjælpsomt, at vi bekymrer os, for vi tror at det betyder, vi er på forkant, skulle en krise opstå, at vi ikke overser noget, skulle der være noget vi skal tage os af. Det er ikke så mærkeligt eller ualmindeligt at pårørende bliver sygemeldt eller er i konstant alarmberedskab, for med et system under pres falder ansvaret ofte alene tilbage på den pårørende. Dette er desværre ikke en nyhed, for sådan oplever langt de fleste af de pårørende, jeg har samtaler med deres hverdag. Nyheden for de pårørende jeg taler med er, at vi alle sammen har indre sundhed. En indre sundhed som hele tiden er lige bag det mentale - de foranderlige tanker og omskiftelige følelser. Vi mærker det som glimt af indre ro, et øjebliks klarhed, og med det, håb og muligheden for nye perspektiver. Det mentale er som et orkester, der spiller i et væk, og fordi vi uskyldigt forføres af musikken - både det uhyggelige, det smukke og alt det midt imellem - overser vi at det er når vi selv har det godt, at vi er mest hjælpsomme og bedst kan navigere det uforudsete og det som er svært. Vi får mere hjælpsomme samtaler, er bedre til at lytte, og opstår en krise, så handler vi. Mine erfaringer er, at når vi får øjnene op for, at vi allerede indholder, hvad vi har brug for til at navigere dette liv, har vi ikke længere en oplevelse af at miste fodfæste for vi står med fødderne solidt plantet på det fundament, vi hele tiden er. Vi giver ansvaret for vores velbefindende tilbage til os selv. Så hvordan kan du få øje på dit fundament? Du kan begynde at lægge mærke til:
Drømmer du om at genfinde dit fundament - dit lyse sind, roen, klarhed og visdommen til at vide hvad der er rigtigt for dig? Så er et individuelt samtaleforløb måske lige noget for dig. Vi mødes online eller på mit kontor i Svendborg. Mange starter med at booke en enkelt samtale, og derefter købe et forløb. Det kan du nemt gøre her: https://www.lumeninspire.com/kontaktbook.html Photo by Matti Johnson on Unsplash
0 Comments
|
Categories
All
Trine HoehrmannI point to the formless and constant of our experience; that we experience from the inside-out 100% of the time, that we are whole regardless of what we may think, and that we already have all we need to navigate in life. I invite you to listen. Archives
May 2024
|