 På toppen 1996 Et af mine collegesemestre var et klatrekursus. Vi tog bl.a. på en tur til Californien, hvor vi skulle klatre klippevœggene på Tahquitz. Da jeg stod ved foden af bjerget, var det eneste jeg kunne se klippevœggen. Mit udsyn var i grundhøjde og snœvert, og som jeg stod der gjorde jeg mig en masse tanker om hvordan “rejsen” til toppen ville udvikle sig, ville jeg overhovedet nå toppen og hvis jeg gjorde hvordan det ville vœre at ankomme. Jeg har ikke siden oplevet noget ligende som har kunne bringe mig så pladask ind i nuet over lœngere tid som at klatre op ad en bjergside. En skarp klarhed er tilstede i dét alt andet falder bort. Vi stoppede ved en smal afsats midt på klippevœggen, Lunch-ledge. Min klatrepartner sikrede mig fast på bjergsiden og vi spiste vores frokost Noget i mig vidste, at lige dér var ikke tidspunktet at tœnke tanker rundt om tanken “Fuck! Her sidder jeg på en afsats midt på et bjerg”, og som jeg sad der på afsatsen med benene dinglende udover kanten svingede min oplevelse mellem at drukne i nydelsen af denne helt fantastisk oplevelse og angst for at falde ned, og tilbage igen. At ankomme til tops er en oplevelse jeg aldrig glemmer. Mit udsyn var spektakulœrt og euforiske følelser af opstemthed over at vœre i live sammensmeltede med en dyb dyb følelse af taknemmelighed og glœde over Livet selv, naturens majestætiske og urokkelige vœren, den samme natur som lever mig som den lever dig. Livet har dig, som titlen på den nye bog så fint peger på. Om jeg står ved bjergets fod, på toppen eller et sted midt i mellem, kan jeg fanges i alverdens følelser, men ser jeg følelser skabes af Tanke i nuet, er jeg mindre bange for min oplevelse. Mit udsyn udvides og en klarhed og skarphed trœder frem.
0 Kommentarer
 Vi ved, at der i en bil er blinde vinkler. De steder i bilen, som dœkker over ens udsyn. Det er op til os som bilist at kigge bagom de blinde vinkler. Vi overraskes, når vi opdager, at der var meget mere for os at se. Som menneske fungere vi lidt ligesom det. Alle mennesker har blinde vinkler. Tidspunkter hvor vi uskyldigt tror, at hvad vi ser, er det hele billede. For det føles sådan. Det kan følelsen af smerte, utilfredshed, bekymring, tvivl og håbløshed, men det kan også vœre vi føler os estatiske m.m.. Alle er de udtryk for en indre urolighed, som vi tror på fortœller os om, hvem vi er eller ikke er og om der er noget for os at gøre eller ikke gøre. Udfra følelsen tager vi livsvigtige beslutninger. Når vi opdager, at der er mere for os at opleve, ser vi, at vores udsyn kun var en brøkdel af det hele billede. Du kan vœre 100% sikker på at bag alle vinkler ligger vores fantastiske evne til at tœnke og føle det vi tœnker på. I de øjeblikke vi ikke ved bedre, ser det ud som, og altid uskyldigt, at jo stœrkere vi føler om noget jo mere vigtigt er det for os at agere. Når i virkeligheden det er der, hvor vi får mest for pengene ved at se, hvad der mere er for os at se. For under uroen er en stilhed. En kœrlig og favnende stilhed, som var vi på havets dyb, hvor en blid strøm styrer i retningen, som har vores bedste på sinde. Et simpelt men virkningsfuldt hint: De vinkler i dit liv, hvor det ser ud som, dine følelser kommer fra andet end Tanke i øjeblikket, der ved du, at her er der mere for dig at se. Tak for du lœste med.
|
Kategories
Trine HøhrmannI point to the formless and constant of our experience; that we experience from the inside-out 100% of the time, that we are whole regardless of what we may believe, and that we already contain all we need to navigate in life. I invite you to listen. Welcome!
Arkiver
Maj 2021
|
RSS-feed
telefon
+45 27 96 96 47
|
|