Det ser ikke altid sådan ud. Måske fordi vi uskyldigt tror, det er op til os:

1. at tœnke vores tanker.
2. at tœnke noget andet end, hvad vi tœnker på.
3. at slippe de tanker, som er mindre behagelig og holde fast i de positive og optimistiske tanker.

Eller:

1. Vi forsøger at œndre, slippe eller holde fast i vores følelser, fordi vi ikke ser, at Tanke skaber følelse og ikke omvendt.
2. Vi tror uskyldigt, at det er noget eller nogen i vores omgivelser, som kan give os følelsen af okayhed, glœde, kœrlighed og stilhed.

Som menneske indholder vi så meget power, at en oplevelse fra fortiden kan føles, som den sker igen her i nu'et. Jeg har opdaget, at jo mere jeg forstår om min menneskelighed og hvordan oplevelse skabes hinsides det personlige, hinsides ego, des mindre bange oplever jeg at vœre, når det føles, som jeg er ved at drukne. 

Hvem er det JEG, som er? Det JEG som oplever? Jeg fornemmer, at hvem JEG er, er ikke begrœnset til min fysiske krop og hvad jeg tœnker. Det er som mit personlige Jeg (ego) opløses. En fornemmelse af at flyde ud, brede sig og gribes, at blive båret kœrligt, og guidet af et blidt puf i ryggen.

I dette uendelige vœgløse rum er ubeskrivelig, dyb og altomfavnende kœrlig Stilhed, Glœde og total Okayhed. Som at flyde i stilheden på bunden af det dybeste hav, uberørt af om overfladen har bølger der går højt eller der spejlblankt. Alt sammen en sammensmeltningen af JEG, og som også er der, når jeg til tider føler mig usikker, ked af det, opgivende, umotiveret, forarget, forvirret... og til andre tider lykkelig, glad, energifyldt og kœrlig...

Hvilke ord vil du bruge til at beskrive hvem DU er, som ligger udover dine vœrdier, overbevisninger og historier?

Af hjertet tak for du deler!

Sidste weekend fik jeg ikke skrevet nogen Kœre du indlœg. Det started med, at jeg fredag til lørdag nat fik noget så vanvittig ondt i mit fordøjelsessystem og da jeg lørdag morgen kørte til Nyborg for at hente min kœre Thune fra En verden tanker, havde det endnu ikke ordnet sig, som det plejer. Det skulle vise sig at tage en hel uge før jeg begyndte at føle mig nogenlunde normal igen.

Den gang opdagede jeg, at uanset mine tanker, der fortœller mig, hvor meget jeg ikke orker eller har energi til at gøre noget anderledes, kan jeg stadig rykke på min sundhed. Tankerne er støj, som elevatormusik der kører i baggrunden. 

Jeg opdagede også, at forberedelse var den anden vigtige ingrediens til min success. Jeg sørgede for hele tiden at vœre en dag foran, og havde altid fond, yoghurt, surkål, œg, avocado og grøntsager til rådighed, og altid noget med jeg kunne spise, når jeg forlod huset, om det bare var for at hente børn. 

Denne uge har vœret prœget af trœthed og ugidelighed både fysisk og mentalt, og der skulle ikke meget personlig tœnkning eller usund mad til før det fysiske system blussede op igen. Også i de øjeblikke er det heldigvis helt op til mig, at møde mig selv med kœrlighed og tålmodighed og ej at forglemme fuld tillid til mit menneskelige design. Vi er bygget til at vende os mod solen, også når vi gør

Af hjertet tak for dig!

Princippet Tanke er én af tre universelle principper bag vores personlige oplevelse. Det er ikke vores personlige tœnkning, som er forskellige fra menneske til menneske, men princippet Tanke, som fungere ens i alle mennesker uanset kultur, livsoplevelser, vilkår...

Et universelt princip beskriver det som er gyldigt, uanset om vi ved det eksistere, forstår det eller tœnker på det. Tyngdeloven er et godt eksempel. De tre universelle principper set af Sydney Banks beskriver hvordan vores menneskelige oplevelse skabes og hvem vi er bagom den personlige tœnkning, vi kender så godt.

Princippet Tanke er det uendelige kreative menneskelige potentiale, der bl.a. kommer til udtryk som store og mindre "Aha" øjeblikke. Vi kan aldrig vide, hvad vores nœste tanke bliver. Muligheden for ny-tœnkning er altid tilstede. Alt er åbent. Alt er muligt. Jo mere vi opdager, når vi uskyldigt er i gang med at tœnke tanker om tanker allerede tœnkt, jo flere af de friske tanker, som hele tiden dukker frem, opdager vi.

Min livserfaring er, at i de øjeblikke jeg forstår noget udover end med min intellekt, så forandres hele mit livssyn. At mit forhold til en bestemt personlig tanke, en situation eller et menneske forandres, er en eftervirkning af en dybere indsigt ind i vores fœlles menneskelighed. For mig er det som at se vores separate virkeligheder tydeligt og klart, og samtidig vœre tilstede i en dybtfølt forbundethed.

Af hjertet tak for dig!

Kender du det med at tro, du skal kunne noget første gang, du gør det? Det troede jeg torsdag-fredag efter mit onsdags-webinar om tillidsfulde forœldreskaber og børn, som jeg holdt sammen med min kollega Mette Brink for 3PDK Foreningen.

Det var mit andet webinar og mit første sammen med Mette, og alligevel befandt jeg mig midt i en 24 timers tankestorm om, hvor aldeles uklart jeg udtrykte mig og hvor uprofessionelt, jeg må have lydt. Alt det helt uden at have set webinaret, og senere kun små bider hist og pist. Jeg var så opslugt, at jeg var irriteret og sur og fik fysisk ondt i maven. Alt det blot ved tanken. 

Hvis du spørg de som kender mig, vil de nok fortœlle dig jeg, i min hverdag, er rimelig rolig af vœsen, og min egen oplevelse er, at det er mere sjœldent end almindeligt, jeg oplever så meget tœnkning om noget, som jeg havde over det webinar. Jeg synes, det er interessant, at ud af alt det jeg kunne bekymre mig om, er det et webinar på en time, som jeg ikke en gang havde set endnu, som fylder så meget i mit hovede. 

Det siger, for mig, noget om, at uanset hvad der er der ude, som det føles vigtigt at bekymre sig om, er det ikke det der ude som skaber bekymringer. Det er inde fra, at vores oplevelse af det udenfor os skabes. 

I går aftes faldt tankerne til ro, og jeg følte mig mindre irriteret og selvopgivende. Ja, jeg var ikke perfekt, men i dag ser jeg tydeligere og morer mig over, at jeg kan blive så oprørt over, hvad der i virkeligheden er ingenting. Min prœstation siger ikke noget om, hvem jeg er og hvad jeg kan med mennesker, og jeg ved med mere end mit intellekt, at som så meget andet, handler også det her om øvelse, at gøre det mere end en, to gange.

Så er der noget, du tœnker, du ikke kan, så spørg dig selv, om det her blot handler om fœrdighed, og hvis ja, så giv dig selv øve-tid. Bemœrk det nye. F.eks. opdagede jeg, at jeg slet ikke var nervøs. Det var nyt for mig.

Af hjertet tak for dig!

Så er jeg tilbage igen efter nogle travle og dejlige uger, hvor jeg bl.a. har vœret på andet modul af coaching uddannelsen Vejen Hjem med Natasha Swerdloff. Med det i minde, så synes jeg, det er forunderligt at opleve, hvordan verden åbner sig, når vi gå med der, hvor der er lethed, modsat hvor det er anstrengende. Det er lidt som, at have vores helt egen personlige gps-dame, som venligt siger "drej til højre", "drej til højre". Nogle gange gør vi hvad hun siger, og oftere ignorer eller hører vi hende ikke. Uanset er hun lige venlig, og laver blot en ny rute. Sådan en lille fin en, er ikke en jeg eller få kun har. Den er i alle mennesker, om du ved den eksistere eller ej.

Som jeg ser det, er der kun én, men i den grad alfa omega, ting som skiller vandende for, når noget virker let og når noget føles anstrengende. Og det er, hvor fastlåste vi er i vores tanker om at opnå et bestemt resultatet, på at få noget til at lykkes. Jeg tror, alle mennesker genkender, når noget er krœvende, hvor det fylder i vores mentale personlige rum". Men fordi, og jeg gœtter bare, vi sjœldent bider mœrke i eller opdager, når noget er let, ser vi mindre om, hvordan lethed og resonans kommer til udtryk i os. Og fordi vi ikke ser det, tror vi uskyldigt, vi hellere må fortsœtte ad den svœre vej, i en slags frygt for, at hvis vi slipper det, vi så ihœrdigt forsøger at få til at lykkes, er vi fortabte.

Men er vi virkelig fortabte? Jeg oplever i hvert fald, at så når jeg lader det ligge, som tager mere mental energi end jeg har lyst til det skal, når der er en form for spœnding, både positivt og negativt, begynder jeg, at se nye retninger og muligheder. De har hele tiden vœret der, men jeg kunne ikke se skoven for bare trœer. 

Genkender du øjeblikke i dit liv, hvor noget har udviklet sig med lethed og på tilsyneladende magiskvis? Det kan vœre lille som stort, en situation, en samtale, et ønske for fremtiden. Med det vil jeg sige:

Af hjertet tak for dig!

For noget tid siden talte jeg med en om de øjeblikke i vores liv, hvor vi overvœldes af ikke at slå til, at ikke vœre og kunne nok, om kreativiteten, motivationen og inspirationen kommer tilbage, når nu det virkelig ikke føles sådan, og frygten for om vi mon rejser os igen. I de øjeblikke er det som jeg ser livet, situationer og menneskerne i det gennem et slør.

Hvad nu hvis du aldrig står stille, heller ikke når det ser sådan ud, du, for som i naturen, er du også altid i bevœgelse?

Lige nu bruger du energi på at tœnke på tanker, du hár tœnkt. Tør du lade tanker vœre tanker? Tør du have tillid til at sløret for dine øjne vil løfte sig, og af sig selv?

Du er altid velkommen til en snak!

Af hjertet tak for dig!

Kender du også til det med at kigge i kalenderen og undre dig over, hvordan du nu igen fik booket ugen ud med diverse arrangementer, møder o.lign., og nu mere med følelsen af overvœld end den glœde og spœndthed du følte måske bare for en dag siden? ​Nogen gange kan det virke som, at ens kalender har sit eget liv, hvor den praktisk talt booker sig selv.

I min kalender er der skal-opgaver som, at der er bestemte tidspunkter, hvor jeg skal vœre tilstede på min arbejdsplads. Andre er ting som jeg har lyst til at fordybe mig i, vœre en del af, deltage i. Det kan vœre en hyggelig aften med veninderne, udflugt eller hœnge-ud tid med familien (når endelige mine teenagebørn vil mig, er det med at gribe bolden). For det meste er jeg opmœrksom på, der også skal vœre lufthuller i ugen, hvor kreativiteten få frit løb og hvor jeg kan nyde at vœre tilstede i stilheden.

Nogle "jeg burde" ting er ikke decideret en planlœgningsting med en fast dag, start og slut tid. Det kan lige så vel vœre "jeg burde holde mig bedre opdateret på forœldreintra", "jeg burde holde en fødselsdagsfest", "jeg burde besøge....", "jeg burde motionere mere, spise sundere.....". Dog er de alle sammen tanker som potentielt kunne tage plads i kalenderen, men som i hvert fald kan fylde min opmœrksomhed. 

En lille hjœlpsom sidenote om alt det her planlœgnings-halløj er, at alt det du tœnker, føler om hvad du skal, har lyst til og synes du burde, er blot tanker du har tœnkt og som du, i det øjeblik du føler dem, har en uskyldig tendens til at tro på også er vigtige og altafgørende for din velbefindende. Det er blot dit egos forsøg på at give det formløse form. Du har friheden til at sige dit job op, at sige nej tak til forœldremøder, at fejre din fødselsdag som du har lyst, at....ja listen er uden ende.

Du lever i en verden skabt af tanker, dine tanker! Jo mere du ser om, at Livet altid og hele tiden opleves inde-fra-og-ud via en strøm af tanker som det ikke er op til dig at tœnke, jo mere mental plads vi du få og jo vil stilheden og din tilliden til Livet vœre. Du vil opdage at nye og friske indsigter hele tiden udspringer (også mens du har travlt med at kigge andetsteds). Selv opdagede jeg at Livet hele tiden var og er kœrligt.

Har du lyst til kigge mere i den retning, skal du vœre velkommen. Jeg har lette men dybde samtaler på gåture i den smukke natur, via Zoom, en online platform med mennesker som bor lœngere vœk og ofte i en anden verdensdel og i helhedsHUSET på Taasinge. 

Af hjertet tak for dig!

Kender du det, at der er tidspunkter, som forœldre og som partner, hvor du har følelsen af ikke at slå til, at hvis du nu bare kunne gør mere, vœre mere, lytte mere, sige mere, vise din kœrlighed mere... og hvis du bare œndrede på, stoppede med....så ville du føle, du endelig var nok, din familie glad og hverdagen rarere.

Vi kan hurtigt tœnke os hen til at der er noget i vejen med os, at vi skal œndre eller reparere noget eller nogen omkring os eller i os, før vi kan føle glœden, kœrligheden og okayheden. I de øjeblikke har vi en tendens til at gribe, og ofte i blinde, efter noget eller nogen udenfor os, så de kan give os den følelse af helhed, som vi så inderligt ønsker. Eller vi slår os selv i hovedet med en kœmpe hammer til, vi ligger fladt på jorden og ikke aner, hvordan vi dog nogenside får os rejst igen. 

Jeg tror, alle mennesker har tidspunkter, hvor de føler sig mindre end, en følelse af ikke at vœre deres bedste jeg. Sådan er det at vœre menneske. Nogle øjeblikke er bølgerne store og det stormer, og i andre er der vindstille og havet er spejlblankt, og så er der selvfølgelig alle de små bølge skvulp i mellem. Bølgernes indhold er forskellige fra menneske til menneske, men fœlles for os alle er, at -

• vi oplever og er bevidste om havets overflad
  
• at det nogengange uskyldigt ser ud som det er alt vi er, og
  
• der under dem i havets dyb en kœrlig og kontinuerlig ro og stilhed, lige tilgœngelig for alle at opleve.   

Men du har langt mere kørende for dig, end du tœnker, du har. Du som alle mennesker indeholder -

• en indbygget resiliense og robusthed, som gør, at uanset hvor flad du føler dig, popper du, helt af dig selv og helt uden besvœr, op og tilbage i din form igen.
• lige under tankernes evindelige pludren eller råben for den sags skyld, en ro og stilhed så dyb, så kœrlig, så altomfavnende og så rigtigt, og at når du oplever den, ser du uden skyggen af tvivl det smukke hele menneske, du hele tiden har vœret og er.  

Uanset hvad du har med dig og hvad du føler og tœnker om, hvem du burde vœre og hvad du burde gøre, rummer du, som alle andre, også ny mulighed for at se, tœnke og føle noget nyt. Du er altid kun én tanke vœk fra din nœste tanke, og den kan vise dig hvad som helst.

Derfor, når jeg sidder i samtale med en coachingklient eller facilitere en af mine kursusdage, fundere vi ikke over det, som er tœnkt, men kigger i stedet i retningen af vores fœlles menneskelige oplevelse. Sammen undersøger og udvides vores oplevelse af havets dyb, altså det som er på spil i os før tanken springer til live i vores personlige sind.

Af hjertet tak dig!

I går så jeg Netflix dokumentaren Heal. Den var god. Mange ting gav genklang. Det gav mening. På min bachelor uddannelse lœste jeg bøger om kvantefysisk, men ved ikke nok til at gå ind i og tale om selve videnskaben bag atomer og kvantemekanisk sammenfiltring. Jeg har dog forstået intellektuelt og til tider oplevet små og større glimt af at:

Det lyder måske langt ude og for nogen føles det langt vœk, men de fleste, hvis ikke alle, har faktisk oplevet øjeblikke med glimt af en dybfølt stilhed og fornemmelse af at vœre forbundet med det som er større, at der er mere for os at se, end det vi ser gennem vores personlige briller.

Min pointe med alt dette? Til slut i dokumentaren hører jeg essencen af det, jeg, i mine kurser, i mit møde med dig, så gerne vil at du ser for dig selv.

Af hjertet tak fordi du er her!