Inden vi dykker ned i den transformative coachingsamtale, er det vigtigt lige at kigge på hvad transformativ coaching egentlig er med udgangspunkt i De Tre Principper.
Coaching ud fra De Tre Principper er ikke handlingsbaseret men indsigtsbaseret og sundhedsorienteret samtaler. Kort sagt oplever vi at få et helt nyt perspektiv på vores menneskelighed, i og med at vi får øje på de uendelige indre ressourcer, der hele tiden er til rådighed for os. Når vi lærer os selv at kende på dette dybere plan, begynder vi at mærke fast grund under fødderne og derfra responderer vi naturligt på situationer og vores indre op-og-nedture med større lethed, mere klarhed og dybere ro. Alle mennesker, uden undtagelse, har indre sundhed. Vi er bygget til at have det godt. Vi ved det bare ikke altid. Den Transformerende Coachingsamtale: I den transformerende og indvirkningsrige coachingsamtale er vi ikke indholdsfokuseret men undersøgende på sindets natur - Det formløse og konstante i vores oplevelse. Hvad som er bagom alle de tanker vi gør os og oplever effekten af. Vi er bl.a. nysgerrige på hvori forskellen ligger, når vi mærker lethed, kærlighed, forbundethed og ro, kontra når vi føler os stressede, ensomme, angste, bekymrede, kede af det, frustreret eller ekstatiske. Via indsigt i sindets natur får vi øje på at:
Når vi opdager på et dybere plan, at det er en umulighed at være adskilt fra roen, glæden og kærligheden, for den “bor i os”, frigør det en utrolig mængde mental plads til at mærke, hvad vi har brug for og lyst til. Vi ser nye måder at gøre ting på og vi oplever naturligt at få mere overskud, glæde og lethed i vores liv. Det er sindets natur.
0 Comments
Livet har sin rytme, eller bevægelse om du vil. Vi ser den tydeligt i naturen i årstiderne og vi oplever den i os selv. Ind i mellem føler vi os forbundet til denne livsbevægelse og andre gange er det som om vi er adskilt.
Når vi oplever at være adskilt kommer det ofte til udtryk som følelsen af ensomhed, tvivl, anspændthed, uro, bekymring, stress og angst, og alt der i mellem. Vi er tilstede i vores tænkning og ikke i Nuet. Når vi oplever at være i alignment med Livets rytme oplever vi dyb kærlighed, ro, glæde, klarhed, flow, vished og forbundethed. Vi oplever at vide og vælge, hvad der er for os i stedet for at forsøge at passe ind i et agenda, som ikke er vores. Når vi bliver nysgerrige på sindets natur, begynder vi at få øje på, at selvom vores oplevelse hele tiden skifter og vi uskyldigt kommer til at gribe ud i luften efter noget at holde i - noget som bare minder en lille smule om at have det godt og som vi kan regne med - så er vores fundament hele tiden solidt. I vores nysgerrighed begynder vi at få øje på at vi kan føle os fortabte men vi er det ikke. Vi kan føle at vi ikke slår til, men vi er allerede Nok! Vi kan føle os separate, men vi kan aldrig ikke være ved siden af Livets rytme. Vi er lige så meget Livet, som bølgerne på havet er havet. Jeg vil invitere dig til at få øje på, når du er i din tænkning. Du skal ikke gøre noget med det, men blot opdage det er der, du oplever fra. |
Categories
All
Trine HoehrmannI point to the formless and constant of our experience; that we experience from the inside-out 100% of the time, that we are whole regardless of what we may think, and that we already have all we need to navigate in life. I invite you to listen. Archives
February 2024
|