Kœre lœser (nr. 11)

Vi er uendeligt potentiale. Ved en enkelt indsigt kan en perlerœkke af overbevisninger falde bort, gode ideer kommer til os, når vi mindst venter dem, vi ser pludselig nye muligheder, hvor vi før så begrœnsninger, vi kan fornemme, der er mere til livet end, vi umiddelbart kan se. Alt det og meget mere fordi vi er menneske, Kilden, hvorfra uendelig kreativt potentiale udspringer. Det er, hvem vi er.

Det ser ikke altid sådan ud. Måske fordi vi uskyldigt tror, det er op til os:

1. at tœnke vores tanker.
2. at tœnke noget andet end, hvad vi tœnker på.
3. at slippe de tanker, som er mindre behagelig og holde fast i de positive og optimistiske tanker.

Eller:

1. Vi forsøger at œndre, slippe eller holde fast i vores følelser, fordi vi ikke ser, at Tanke skaber følelse og ikke omvendt.
2. Vi tror uskyldigt, at det er noget eller nogen i vores omgivelser, som kan give os følelsen af okayhed, glœde, kœrlighed og stilhed.

Nogle gange kan det føles, som vi er ved at drukne i tanker, og her ser jeg gang på gang for mig selv, at alle de tanker udspringer, som et MindMap fra én enkelt tanke. Den første tanke som opstod, før end vi uskyldigt digtede videre. Hvor der ud fra den ene tanke, skabes en mening, en historie eller et muligt udfald. Hvor det føles som alt ting, men er i sin essens det pure ingen ting.

Som menneske indholder vi så meget power, at en oplevelse fra fortiden kan føles, som den sker igen her i nu'et. Jeg har opdaget, at jo mere jeg forstår om min menneskelighed og hvordan oplevelse skabes hinsides det personlige, hinsides ego, des mindre bange oplever jeg at vœre, når det føles, som jeg er ved at drukne. 

For et øjeblik invitere jeg dig til at vende blikket, sammen med mig, og kigge udover dine personlige historier og tanker du tœnker om dig selv, verden og andre, og hen på vores fœlles menneskelighed, dér hvor vi fungere ens uanset hudfarve, hårfarve, opvœkst, køn, alder, personlig tœnkning....

Hvem er det JEG, som er? Det JEG som oplever? Jeg fornemmer, at hvem JEG er, er ikke begrœnset til min fysiske krop og hvad jeg tœnker. Det er som mit personlige Jeg (ego) opløses. En fornemmelse af at flyde ud, brede sig og gribes, at blive båret kœrligt, og guidet af et blidt puf i ryggen.

I dette uendelige vœgløse rum er ubeskrivelig, dyb og altomfavnende kœrlig Stilhed, Glœde og total Okayhed. Som at flyde i stilheden på bunden af det dybeste hav, uberørt af om overfladen har bølger der går højt eller der spejlblankt. Alt sammen en sammensmeltningen af JEG, og som også er der, når jeg til tider føler mig usikker, ked af det, opgivende, umotiveret, forarget, forvirret... og til andre tider lykkelig, glad, energifyldt og kœrlig...

Jeg ved da godt, det kan lyde skørt, alternativ og langt ude for de fleste menneskers øre, men jeg er sikker på, at du også har fornemmet en grad af dette i et eller andet øjeblik i dit liv.

Mine ord er kun et forsøg på at beskrive det, som i sin essens er uden nogen form, og kan aldrig give en prœcis oplevelse af den oprindelige oplevelse. Men med ord kan vi pege, vi kan cirkle om essensen af det oplevede, fornemme hvad der menes. Når vi fornemmer genkender vi, vi oplever noget vi allerede vidste, men som vi måske for en stund havde glemt eller tœnkt var noget andet end, det er.

Hvilke ord vil du bruge til at beskrive hvem DU er, som ligger udover dine vœrdier, overbevisninger og historier?

Af hjertet tak for du deler!