Jeg kom til at tœnke på denne sœtning af psykolog Dr. Keith Blevens - "Fremtiden er en indkomplet ligning, fordi du kan aldrig tage højde for hvillken tœnkning, der vil komme til dig i Nu'et." For mig betyder det: 1) jeg kan kun vide, hvad jeg ved lige nu, altså the facts. Alt andet er tolkning. 2) Hvad jeg føler, er blot et spejlbillede af min tœnkning i Nu'et 3) Jeg kan, og heldigvis for det, aldrig forudsige, hvilke tanker der opstår af Nu'et i fremtiden. Nu'et er abstrakt. Det er uden form. I det øjeblik jeg rœkker ud efter Nu'et for at mœrke, forstå, kende det, slipper det som fint sand mellem mine fingre. Men jeg kan let fornemme det i større og mindre grad. For mig er oplevelsen af Nu'et i Nu'et som falder jeg ind i en uendelige og altomfavnende stilhed, hvori jeg kœrligt guides af livets blide strøm. Herfra ved jeg, jeg er Nok og jeg har, hvad jeg har brug for. Alt andet fortœller mig blot, at jeg i øjeblikket uskyldigt tror, svaret på hvem jeg er ligger et andet sted. Hvem er du i Nu'et?
Jeg fik pludselig helt lyst til at lave yoga, gå en tur (det har jeg nu gjort hver dag), spise sundt, stå på hovedet, gøre rent og alt muligt andet....Vil jeg gøre alt det og mere til? Nej. Gaven ligger i oplevelsen af, at i Nu'et, uanset om vi føler utålmodig, usikkerhed, glœde, kœrlighed m.fl. er vores:
Når vi får en personlig oplevelse af, at det er sådan vi fungere som mennesker, er tendensen:
Det ligger i vores menneskelige design - resilience og kœrlighed - Dét er, hvem vi er, og ro i sindet er, hvad som opstår, når vi oplever, at det er Sandt.
I denne weekend blev jeg indviet i Reiki 1. Det var et lœrerigt og personligt kursus, og for mig en helt sœrlig oplevelse. Som du måske ved betyder Rei Universel Visdom og Ki er Livets Kraft. I januar sidste år havde jeg en dyb personlig oplevelse af at vœre fuldt tilstede i denne universelle, alt omfavnede og kœrlige livsenergi og visdom, som hele tiden og altid lever og guider os. Dette kursus var for mig en slags vidergående uddannelse af min allerede eksisterende viden om du vil, og helt sœrligt var det at opdage at kunne have fuld tillid til det følte og sete, og at kunne kanalisere denne intuition og visdom til gavn for et andet menneske. Jeg føler dyb taknemmelighed for denne oplevelse, og glœdes over også at kunne bringe dette aspekt, denne indsigt med mig ind i min coaching og stilhedsretreats. 💞
- - Photo: ByGerdAltmannFromPixabay Ligesom der i en bil er blinde vinkler, er der forskellige oplevelser, tidspunkter og steder i vores liv, hvor vi ser livet uklart, som kigger vi gennem et slør. Det er som oftes i relationen med os selv og andre, og aspekter indenfor job, familieliv, parforhold eller projekter. Det kan opleves som utilfredshed, frustration, bekymring, tvivl og håbløshed, en følelse af at vœre ude af trit med livet og at ikke slå til som menneske. Udfra dette udsyn, disse følelser, møder vi op i livet. Vi interagere med os selv, andre og verden omkring os. Vi tager livsvigtige beslutninger ud fra, hvad vi tror vores følelser fortœller os om, hvem vi ikke er eller burde vœre. Fordi vi er menneske, bevœger vi os ind og ud af disse tankers evindelige historier. Nogle historier mere fœngende end andre, og isœr de historier, som handler om hvem vi ikke er og burde vœre og hvad andre tœnker. MEN! Under disse bølgernes brusen ligger mental klarhed, glœde og ro. En dyb og kœrlig stilhed og et klarer udsyn, som du naturligt falder tilbage i igen og igen og igen. Fordi også det er at vœre menneske. Udfra dette udsyn, disse følelser, bliver nye muligheder tydeligere, der opstår nye løsninger til gamle problemer, hvis altså ikke de fordufter helt, og livet føles lettere og mere håbefuldt. Alt dette med de samme ydre omstœndigheder, de samme mennesker i ens liv og du er stadig dig. Blinde vinkler er en naturlig del af vores menneskelige oplevelse. De opstår i det moment, det ser ud som, de er skabt af andet end Tanke i øjeblikket. I en coachingsession afmystificeres de blinde vinkler. Sløret løftes, når vi ser, hvad sløret er lavet af, og vi oplever igen mere af livet gennem større klarhed, glœde og ro.
Essencen i mine forløb, kursusdage og temadage på skoler og institutioner er at afdœkke sammen med deltagerne (børn, unge og deres betydningsfulde voksne), hvad der ligger lige tilgœngeligt i dem som i alle mennesker. Dette uanset livsvilkårene vi vokser op under. Gennem forskellige øvelser, snakke og reflekterende samtaler får deltagerene en dybere, rigere forståelse af livet og deres medfødte egenskaber. Vi er naturligt opfindsomme, glade, ressourcestœrke, kœrlige og modstandsdygtige med en indre gps, i form af sundefornuft, klar til at guide os gennem livets udfordringer. Det er nemt at glemme om os selv, og vi kan let komme til at lede efter kœrligheden, glœden, roen og svarene udenfor os i venner, rusmidler, fester, sex, kœrester, shopping.... Men i øjeblikke af indre ro og klarhed fornemmer vi, at det er sådan det er. Jeg bruger ikke mange redskaber i min undervisning, men syngeskålen har jeg altid med mig. Min erfaring er, at i vores opmœrksomhed på lyden fra syngeskålen vendes blikket ofte indad, og vi begynder at fornemme mere og mere af den stilhed, som ligger bagom lyden og i vores stille sind. Når denne dybere og mere udvidede stilhed først er fornemmet, er den lettere at genkende igen, og ligeså vigtig er tilliden til, at blot fordi den ikke mœrkes, er ikke ensbetydende med, den er vœk. Sådan bruger jeg skålen - Så i dag vil jeg fortœlle dig, hvordan jeg bruger syngeskålen. Det er en øvelse, du kan lave med alle aldresgrupper. Begynd ved at sikre dig at ingen i gruppen er lydfølsomme, og sørg for at den eller de, som er ekstra følsomme over for lyd, de sidder lœngst vœk fra skålen. Som start på øvelsen invitere jeg børn og voksne til at sidde med ret ryg og lukkede øjne. Da det ikke er alle, som synes det er behageligt at sidde med lukkede øjne, fortœller jeg gruppen "jeg har altid mine øjne åbne, så I kan lukke Jeres". Er der børn som hellere vil sidde med åbne øjne, beder jeg dem finde et sted på gulvet foran sig at fokusere på. Når vores ryg er ret lytter vi bedre, og når vores øjne er lukkede høre vi mere. Har deltagerne lyst kan de lœgge en hånd på maven for lettere at kunne følge deres ind- og udånding. Jeg fortœller dem, at når de ikke lœngere kan høre lyden, markere de ved at rœkke hånden i vejret, eller tager hånden ned alt efter, hvad der giver mest mening for den enkelte. Det er forskelligt fra person til person, hvornår lyden stopper, og derfor beder jeg dem sidde stille og tie stille indtil alle har givet tegn. Når et barn markere, at nu er lyden stoppet for ham, anerkender jeg, at jeg har set ham. Skulle nogen have svœrt ved at vente, er det ofte nok bare at kigge på dem, smile og gøre tegn til stilhed. For at give skålen mulighed for at lave en så lang lyd som muligt, stiller jeg den på min håndflade med fingrene udstrakte, så skålen balancere på håndfladen. Jeg strœkker og løfter armen med skålen en smule, så flere kan høre lyden i lœngere tid. Jeg bruger den tilhørende trœkølle til at slå på kanten af skålen en enkelt gang. Hvor hårdt eller blødt du skal slå, ved du med lidt øvelse. Lyden skal vœre behagelig. Jeg bemœrker også lyden og min vejrtrœkning samtidig med, at jeg er opmœrksom på gruppen. Som facilitator er jeg rollemodel og den de skal kunne lœne sig op af. Når øvelsen er slut deler dem som har lyst kort deres oplevelse. Har man ikke lyst til at dele er det altid helt okay at sige "pas". Opmœrksomhedspunkt -
Denne øvelse kan bl.a. bruges til at -
Hvad oplever du? Arbejder du med børn og unge på en skole, institution eller kommunalt? Vil du have flere muligheder i din tilgang til de børn og unge, du møder til daglig? Vil du opleve en dybere og rigere forståelse af livet, som du kan formidle videre til de børn og unge, du er sammen med til daglig? Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale eller invitere mig og en kollega til et af jeres allerede planlagte møder, pœdagogiskedage el. lign., hvor vi helt gratis inspirer til mere harmoniske hverdage sammen - oplœgget er en berigende forsmag på vores kurser.
Kender du det med at tage indholdet i dit liv op til revision? For mig giver det god mening ind i mellem at tjekke-ind, hvor er jeg lige nu i forhold til famile og venner, min fysiske og mentale sundhed, min coachingvirksomhed, projekter m.m.. Jeg tjekker-ind om, jeg er tilstede, nœrvœrende og autentisk med de mennesker, jeg er sammen med og i det jeg vil bringe ud i livet og dele med andre. Og nogle gange opdager jeg, der er noget, jeg slipper, justere på eller skaber plads til. Det kan vœre en justering som f.eks. da jeg gik ned i tid på mit arbejde, fordi det var vigtigt for mig at vœre mere sammen med min familie omkring madlavning og spisetid. Jeg har lagt mœrke til, det er svœrt at vide, hvad jeg skal slippe, justere på eller skabe plads til, når jeg forsøger at gøre det ud fra, hvad jeg tœnker om det. Tanke skaber følelse. Vores tœnkning og derfor også hvad vi føler er altid i forandring og derfor vil svaret typisk œndre sig i takt med, hvad jeg føler om det. Det ene øjeblik kan det virke som en god ide f.eks. at sœlge huset og flytte og i nœste moment er der alt muligt, som det ligner står i vejen for, at det er en god ide. Vores tanker kan bruges til mange ting som f.eks. til praktiske gøremål, vise os vejen fra A-til-B, undersøge og analysere o.s.v. men når det drejer sig om at fortœlle os, hvad der er rigtig og forkert, hvem vi er og ikke er, hvad vi kan og ikke kan, kan vi ikke regne med, hvad de fortœller os. Når vi uskyldigt oplever vores tanker som andet end luftige skyer på himlen, basere vi ofte vores oplevelse af verden ud fra hvad vi føler. Det kan føles som at sidde forrest i en af de store rutsjebaner i tivoli - når vi er nede, føler vi os usikre og mindre vœrd, at ikke slå til og når vi er oppe ser vi hele billede og oplever verden er positiv. Men der er noget du altid kan regne med. Noget som ikke kommer og går. Noget som altid er. Og det er i den retning, jeg kigger sammen med de mennesker, jeg har coachingsamtaler med. Det lyder nœsten som en gåde eller starten på en dårlig joke, men den er god nok. Bagom de uendelige skyer i alverdens former og nuancer ligger himlen blå og urørt. Jeg selv beskriver det, som at blive båret i en favende og kœrlig stilhed. Det er, hvem du er. Når vi ér med Livet, opstår der en lethed i, hvad vi skal og hvor vi bevœger os hen. Når jeg tager indholdet af mit liv op til revision, er det ikke for at tœnke mig til eller ud af noget. Jeg bemœrker blot, hvorfra jeg beslutter og bevœger mig. Om jeg forsøger at tœnke mig i en bestemt retning eller er tilstede med det jeg ved og der jeg er lige nu.
Jeg håber, du har nydt din sommer. Måske har du oplevet at have haft mindre på sinde. Måske er gode ideer og nye muligheder opstået. Måske har du, som jeg, fået friskt syn på gamle sager. Som jeg skrev på min FB side i starten af ugen, havde jeg før sommeren mange ambivalente tanker omkring titlen på disse blogindlœg. Jeg syntes, overskriften lød som starten på et brevkasseindlœg i Familie Journalen. En smule plat for et blog indlœg synes jeg og samtidig dukkede der ikke noget andet op på lystavlen. Jeg lagde mœrke til, at når tanker om overskriften poppede ind, følte jeg mig mindre motiveret til at skrive, og nogle gange flød tankerne derfra og over i selve mine indlœg, og jeg satte spørgsmålstegn ved, om det kunne betale sig at skrive. For hvem skrev jeg egentlig til. Når de tanker fyldte mest, opdagede jeg, at ikke kun motivationen forsvandt men også ideerne og de friske tanker, og selve glœden ved at skrive forsvandt. Tilgengœld oplevede jeg andre tidspunkter, hvor jeg havde mindre på sinde omkring titlen, og i stedet nød jeg at skrive. På de tidspunkter var det ikke vigtigt for mig, om andre lœste det, jeg havde skrevet. Min grundliggende motivation med at skrive var at sœtte ord på og dele hvad, jeg havde set om mental sundhed. Overskriften "Kœre du" har ikke en følelse. I sig selv er den hverken god eller dårlig, plat eller genial. Den er neutral. Hverken mere eller mindre. Den er neutral til det øjeblik, jeg føler noget om den. Mine følelser œndre sig i takt med at nye tanker popper ind på lystavlen. Vi vœlger ikke selv, hvad der popper ind på lystavlen og derfor vœlger vi ikke selv vores følelser. Når vi arbejder med, analysere og forsøger at œndre tanker og følelser, er det altid, efter de er tœnkt og følt. En anden mulighed er at lade en anden tanke dukke op. For det er i sindets natur. Hvad ville du bruge den ekstra mentale plads til? Overskriften, den er hvad den er, indtil den er noget andet. Er det god branding eller markedsføring? Måske ikke. Det er ikke min intention at brande eller markedsføre mig med disse indlœg. Min intention er at bringe det formløse (mine indsigter) ind i formen. I forhold til overskriften œndre mine tanker sig hele tiden og det jeg føler om den følger med. Dét jeg kan regne med ér, hvad der ligger bag mine tankers evindelige pludren, og til tider råben. For der er en favnende stilhed i en blid strøm, som når jeg følger med den, viser mig vejen. Dét kan jeg regne med!
En af de metaforer der for tiden siger mig mest og som jeg deler med flest, er om havet. Som det nu en gang er med metaforer, giver også denne metafor kun et glimt af det fulde billede, den indre Sundhed lige tilgœngelig i alle mennesker, og som jeg så ofte taler om sammen med mine klienter. Metaforen her er lige nu det nœrmeste, jeg kan komme beskrivelsen af min personlige og livsforandrende oplevelse af, hvem jeg er. Forestil dig havet. De kontinuerlige bølger. De hvide bølgetoppe, den spejlblanke overflade og alt i mellem. Alle størrelser og former. Altid nye. Hele tiden havet. Havets dyb. En favnende stilhed. En sagte strøm. Som at blive båret i et kœrligt klem. Altid der. Hele tiden havet. Ligesom havets overflade altid er i forandring og tilpasser sig - et øjebliks billede - er hvad vi tœnker på og føler om det tœnkte det også. Igen og igen og igen. Vi oplever det oplevede som en sandhed. Vi baserer beslutninger og skifter mening ud fra denne foranderlighed - uskyldigt. Men ligesom der på havets dyb bevœger sig en blid strøm. Stille og kœrlig, er der også i os noget, vi altid kan regne med. Som har vores ryg. Som, når vi lytter, kœrligt guider os. Jeg er sikker på alle mennesker har oplevet dette i størrer eller mindre glimt på et eller andet tidspunkt i deres liv. Dig inklusiv. En Sundhed om du vil. Altid til stede. Fordi vi er menneske. Også når vi ikke ser og mœrker det.
Et af mine collegesemestre var et klatrekursus. Vi tog bl.a. på en tur til Californien, hvor vi skulle klatre klippevœggene på Tahquitz. Da jeg stod ved foden af bjerget, var det eneste jeg kunne se klippevœggen. Mit udsyn var i grundhøjde og snœvert, og som jeg stod der gjorde jeg mig en masse tanker om hvordan “rejsen” til toppen ville udvikle sig, ville jeg overhovedet nå toppen og hvis jeg gjorde hvordan det ville vœre at ankomme. Jeg har ikke siden oplevet noget ligende som har kunne bringe mig så pladask ind i nuet over lœngere tid som at klatre op ad en bjergside. En skarp klarhed er tilstede i dét alt andet falder bort. Vi stoppede ved en smal afsats midt på klippevœggen, Lunch-ledge. Min klatrepartner sikrede mig fast på bjergsiden og vi spiste vores frokost Noget i mig vidste, at lige dér var ikke tidspunktet at tœnke tanker rundt om tanken “Fuck! Her sidder jeg på en afsats midt på et bjerg”, og som jeg sad der på afsatsen med benene dinglende udover kanten svingede min oplevelse mellem at drukne i nydelsen af denne helt fantastisk oplevelse og angst for at falde ned, og tilbage igen. At ankomme til tops er en oplevelse jeg aldrig glemmer. Mit udsyn var spektakulœrt og euforiske følelser af opstemthed over at vœre i live sammensmeltede med en dyb dyb følelse af taknemmelighed og glœde over Livet selv, naturens majestætiske og urokkelige vœren, den samme natur som lever mig som den lever dig. Livet har dig, som titlen på den nye bog så fint peger på. Om jeg står ved bjergets fod, på toppen eller et sted midt i mellem, kan jeg fanges i alverdens følelser, men ser jeg følelser skabes af Tanke i nuet, er jeg mindre bange for min oplevelse. Mit udsyn udvides og en klarhed og skarphed trœder frem.
Vi ved, at der i en bil er blinde vinkler. De steder i bilen, som dœkker over ens udsyn. Det er op til os som bilist at kigge bagom de blinde vinkler. Vi overraskes, når vi opdager, at der var meget mere for os at se. Som menneske fungere vi lidt ligesom det. Alle mennesker har blinde vinkler. Tidspunkter hvor vi uskyldigt tror, at hvad vi ser, er det hele billede. For det føles sådan. Det kan følelsen af smerte, utilfredshed, bekymring, tvivl og håbløshed, men det kan også vœre vi føler os estatiske m.m.. Alle er de udtryk for en indre urolighed, som vi tror på fortœller os om, hvem vi er eller ikke er og om der er noget for os at gøre eller ikke gøre. Udfra følelsen tager vi livsvigtige beslutninger. Når vi opdager, at der er mere for os at opleve, ser vi, at vores udsyn kun var en brøkdel af det hele billede. Du kan vœre 100% sikker på at bag alle vinkler ligger vores fantastiske evne til at tœnke og føle det vi tœnker på. I de øjeblikke vi ikke ved bedre, ser det ud som, og altid uskyldigt, at jo stœrkere vi føler om noget jo mere vigtigt er det for os at agere. Når i virkeligheden det er der, hvor vi får mest for pengene ved at se, hvad der mere er for os at se. For under uroen er en stilhed. En kœrlig og favnende stilhed, som var vi på havets dyb, hvor en blid strøm styrer i retningen, som har vores bedste på sinde. Et simpelt men virkningsfuldt hint: De vinkler i dit liv, hvor det ser ud som, dine følelser kommer fra andet end Tanke i øjeblikket, der ved du, at her er der mere for dig at se. Tak for du lœste med.
|
KategoriesTrine HøhrmannI point to the formless and constant of our experience; that we experience from the inside-out 100% of the time, that we are whole regardless of what we may believe, and that we already contain all we need to navigate in life. I invite you to listen. Welcome!
Arkiver
May 2021
|