Kender du det, at der er tidspunkter, som forœldre og som partner, hvor du har følelsen af ikke at slå til, at hvis du nu bare kunne gør mere, vœre mere, lytte mere, sige mere, vise din kœrlighed mere... og hvis du bare œndrede på, stoppede med....så ville du føle, du endelig var nok, din familie glad og hverdagen rarere.

Vi kan hurtigt tœnke os hen til at der er noget i vejen med os, at vi skal œndre eller reparere noget eller nogen omkring os eller i os, før vi kan føle glœden, kœrligheden og okayheden. I de øjeblikke har vi en tendens til at gribe, og ofte i blinde, efter noget eller nogen udenfor os, så de kan give os den følelse af helhed, som vi så inderligt ønsker. Eller vi slår os selv i hovedet med en kœmpe hammer til, vi ligger fladt på jorden og ikke aner, hvordan vi dog nogenside får os rejst igen. 

Jeg tror, alle mennesker har tidspunkter, hvor de føler sig mindre end, en følelse af ikke at vœre deres bedste jeg. Sådan er det at vœre menneske. Nogle øjeblikke er bølgerne store og det stormer, og i andre er der vindstille og havet er spejlblankt, og så er der selvfølgelig alle de små bølge skvulp i mellem. Bølgernes indhold er forskellige fra menneske til menneske, men fœlles for os alle er, at -

• vi oplever og er bevidste om havets overflad
  
• at det nogengange uskyldigt ser ud som det er alt vi er, og
  
• der under dem i havets dyb en kœrlig og kontinuerlig ro og stilhed, lige tilgœngelig for alle at opleve.   

Men du har langt mere kørende for dig, end du tœnker, du har. Du som alle mennesker indeholder -

• en indbygget resiliense og robusthed, som gør, at uanset hvor flad du føler dig, popper du, helt af dig selv og helt uden besvœr, op og tilbage i din form igen.
• lige under tankernes evindelige pludren eller råben for den sags skyld, en ro og stilhed så dyb, så kœrlig, så altomfavnende og så rigtigt, og at når du oplever den, ser du uden skyggen af tvivl det smukke hele menneske, du hele tiden har vœret og er.  

Uanset hvad du har med dig og hvad du føler og tœnker om, hvem du burde vœre og hvad du burde gøre, rummer du, som alle andre, også ny mulighed for at se, tœnke og føle noget nyt. Du er altid kun én tanke vœk fra din nœste tanke, og den kan vise dig hvad som helst.

Derfor, når jeg sidder i samtale med en coachingklient eller facilitere en af mine kursusdage, fundere vi ikke over det, som er tœnkt, men kigger i stedet i retningen af vores fœlles menneskelige oplevelse. Sammen undersøger og udvides vores oplevelse af havets dyb, altså det som er på spil i os før tanken springer til live i vores personlige sind.

Af hjertet tak dig!

I går så jeg Netflix dokumentaren Heal. Den var god. Mange ting gav genklang. Det gav mening. På min bachelor uddannelse lœste jeg bøger om kvantefysisk, men ved ikke nok til at gå ind i og tale om selve videnskaben bag atomer og kvantemekanisk sammenfiltring. Jeg har dog forstået intellektuelt og til tider oplevet små og større glimt af at:

Det lyder måske langt ude og for nogen føles det langt vœk, men de fleste, hvis ikke alle, har faktisk oplevet øjeblikke med glimt af en dybfølt stilhed og fornemmelse af at vœre forbundet med det som er større, at der er mere for os at se, end det vi ser gennem vores personlige briller.

Min pointe med alt dette? Til slut i dokumentaren hører jeg essencen af det, jeg, i mine kurser, i mit møde med dig, så gerne vil at du ser for dig selv.

Af hjertet tak fordi du er her!

Du kan vœlge, lige nu, om du vil bruge din tid, dit liv på at styre og omforme de tanker, du har tœnkt i et forsøg på at skabe kontrol og forudsigelighed i en verden hvor meget er op til dig, men ikke det. Eller om det i virkeligheden giver dig mere mening, at vende blikket i en helt anden retningen, hvor du fornemmer og opdager mere om dig som det smukke menneske du er.

Så kœre du, når livet føles ekstra surt stop op, bemœrk dit livsgivende åndedrœt, og vil du se mere, er du ikke alene. Jeg vil elske pege dig tilbage til Dig.

Af hjertet, tak for dig!

Det er sgu så nemt at misforstå, hvor vores følelser kommer fra, både de rare følelser og de mindre behagelige. Vi tror, fordi nogen gange ser det vitterligt sådan ud, at vores følelser kommer fra andre mennesker og ydre omstœndigheder. Andre gange kan vi se lidt tydeligere, og i de øjeblikke ser det ud som, at vores følelser kommer fra ydre omstœndigheder OG det vi tœnker på. Konsekvensen af disse to helt uskyldige misforståelse er, at vi ofte ender i en gœv kamp med os selv og omverden i vores forsøg på at œndre, slippe af med eller få styr på vores tanker, følelser og ydre omstœndigheder, eller vi vœlger mennesker til og fra, fordi vi tror, det er pga dem, at vi har det godt eller skidt. Det opleves som var det virkeligt, fordi alle vores sanser kommer i spil på en og samme tid.

MEN hvad nu hvis dine følelser intet fortœller dig om, hvem du er, hvad du kan, hvor god du er, hvor svœrt eller godt dit liv det er?  Hvad nu hvis det eneste job følelser har er at fortœlle dig om hvor på din bevidsthedsskala du befinder dig? Jo højere oppe du befinder dig jo tydeligere ser du hvem du er, hvordan din oplevelse skabes og hvor den kommer fra. Du ser klart de muligheder, du har brug for at se, og livet føles lettere og i flow. Du føler måske en favnene glœde og kœrlighed, en dyb indre stilhed, som når du befinder dig lœngere nede overdøves af støjen fra dine personlige tanker og følelser.

Det er op til dig at lytte.

Af hjertet, tak for dig!

Disse "Kœre du..." blog indlœg skrives på enten dansk eller engelsk og postes hver lørdag. Har du et emne og nogle tanker og følelser du tumler med eller er nysgerrig på, er du velkommen til at skrive til mig, så skriver jeg et blog indlœg til dig (anonymt selvfølgelig). Jeg er sikker på der er flere end dig som også tœnker og føler som dig.