Kender du det med at tro, du skal kunne noget første gang, du gør det? Det troede jeg torsdag-fredag efter mit onsdags-webinar om tillidsfulde forœldreskaber og børn, som jeg holdt sammen med min kollega Mette Brink for 3PDK Foreningen.

Det var mit andet webinar og mit første sammen med Mette, og alligevel befandt jeg mig midt i en 24 timers tankestorm om, hvor aldeles uklart jeg udtrykte mig og hvor uprofessionelt, jeg må have lydt. Alt det helt uden at have set webinaret, og senere kun små bider hist og pist. Jeg var så opslugt, at jeg var irriteret og sur og fik fysisk ondt i maven. Alt det blot ved tanken. 

Hvis du spørg de som kender mig, vil de nok fortœlle dig jeg, i min hverdag, er rimelig rolig af vœsen, og min egen oplevelse er, at det er mere sjœldent end almindeligt, jeg oplever så meget tœnkning om noget, som jeg havde over det webinar. Jeg synes, det er interessant, at ud af alt det jeg kunne bekymre mig om, er det et webinar på en time, som jeg ikke en gang havde set endnu, som fylder så meget i mit hovede. 

Det siger, for mig, noget om, at uanset hvad der er der ude, som det føles vigtigt at bekymre sig om, er det ikke det der ude som skaber bekymringer. Det er inde fra, at vores oplevelse af det udenfor os skabes. 

I går aftes faldt tankerne til ro, og jeg følte mig mindre irriteret og selvopgivende. Ja, jeg var ikke perfekt, men i dag ser jeg tydeligere og morer mig over, at jeg kan blive så oprørt over, hvad der i virkeligheden er ingenting. Min prœstation siger ikke noget om, hvem jeg er og hvad jeg kan med mennesker, og jeg ved med mere end mit intellekt, at som så meget andet, handler også det her om øvelse, at gøre det mere end en, to gange.

Så er der noget, du tœnker, du ikke kan, så spørg dig selv, om det her blot handler om fœrdighed, og hvis ja, så giv dig selv øve-tid. Bemœrk det nye. F.eks. opdagede jeg, at jeg slet ikke var nervøs. Det var nyt for mig.

Af hjertet tak for dig!

Så er jeg tilbage igen efter nogle travle og dejlige uger, hvor jeg bl.a. har vœret på andet modul af coaching uddannelsen Vejen Hjem med Natasha Swerdloff. Med det i minde, så synes jeg, det er forunderligt at opleve, hvordan verden åbner sig, når vi gå med der, hvor der er lethed, modsat hvor det er anstrengende. Det er lidt som, at have vores helt egen personlige gps-dame, som venligt siger "drej til højre", "drej til højre". Nogle gange gør vi hvad hun siger, og oftere ignorer eller hører vi hende ikke. Uanset er hun lige venlig, og laver blot en ny rute. Sådan en lille fin en, er ikke en jeg eller få kun har. Den er i alle mennesker, om du ved den eksistere eller ej.

Som jeg ser det, er der kun én, men i den grad alfa omega, ting som skiller vandende for, når noget virker let og når noget føles anstrengende. Og det er, hvor fastlåste vi er i vores tanker om at opnå et bestemt resultatet, på at få noget til at lykkes. Jeg tror, alle mennesker genkender, når noget er krœvende, hvor det fylder i vores mentale personlige rum". Men fordi, og jeg gœtter bare, vi sjœldent bider mœrke i eller opdager, når noget er let, ser vi mindre om, hvordan lethed og resonans kommer til udtryk i os. Og fordi vi ikke ser det, tror vi uskyldigt, vi hellere må fortsœtte ad den svœre vej, i en slags frygt for, at hvis vi slipper det, vi så ihœrdigt forsøger at få til at lykkes, er vi fortabte.

Men er vi virkelig fortabte? Jeg oplever i hvert fald, at så når jeg lader det ligge, som tager mere mental energi end jeg har lyst til det skal, når der er en form for spœnding, både positivt og negativt, begynder jeg, at se nye retninger og muligheder. De har hele tiden vœret der, men jeg kunne ikke se skoven for bare trœer. 

Genkender du øjeblikke i dit liv, hvor noget har udviklet sig med lethed og på tilsyneladende magiskvis? Det kan vœre lille som stort, en situation, en samtale, et ønske for fremtiden. Med det vil jeg sige:

Af hjertet tak for dig!

For noget tid siden talte jeg med en om de øjeblikke i vores liv, hvor vi overvœldes af ikke at slå til, at ikke vœre og kunne nok, om kreativiteten, motivationen og inspirationen kommer tilbage, når nu det virkelig ikke føles sådan, og frygten for om vi mon rejser os igen. I de øjeblikke er det som jeg ser livet, situationer og menneskerne i det gennem et slør.

Hvad nu hvis du aldrig står stille, heller ikke når det ser sådan ud, du, for som i naturen, er du også altid i bevœgelse?

Lige nu bruger du energi på at tœnke på tanker, du hár tœnkt. Tør du lade tanker vœre tanker? Tør du have tillid til at sløret for dine øjne vil løfte sig, og af sig selv?

Du er altid velkommen til en snak!

Af hjertet tak for dig!

Kender du også til det med at kigge i kalenderen og undre dig over, hvordan du nu igen fik booket ugen ud med diverse arrangementer, møder o.lign., og nu mere med følelsen af overvœld end den glœde og spœndthed du følte måske bare for en dag siden? ​Nogen gange kan det virke som, at ens kalender har sit eget liv, hvor den praktisk talt booker sig selv.

I min kalender er der skal-opgaver som, at der er bestemte tidspunkter, hvor jeg skal vœre tilstede på min arbejdsplads. Andre er ting som jeg har lyst til at fordybe mig i, vœre en del af, deltage i. Det kan vœre en hyggelig aften med veninderne, udflugt eller hœnge-ud tid med familien (når endelige mine teenagebørn vil mig, er det med at gribe bolden). For det meste er jeg opmœrksom på, der også skal vœre lufthuller i ugen, hvor kreativiteten få frit løb og hvor jeg kan nyde at vœre tilstede i stilheden.

Nogle "jeg burde" ting er ikke decideret en planlœgningsting med en fast dag, start og slut tid. Det kan lige så vel vœre "jeg burde holde mig bedre opdateret på forœldreintra", "jeg burde holde en fødselsdagsfest", "jeg burde besøge....", "jeg burde motionere mere, spise sundere.....". Dog er de alle sammen tanker som potentielt kunne tage plads i kalenderen, men som i hvert fald kan fylde min opmœrksomhed. 

En lille hjœlpsom sidenote om alt det her planlœgnings-halløj er, at alt det du tœnker, føler om hvad du skal, har lyst til og synes du burde, er blot tanker du har tœnkt og som du, i det øjeblik du føler dem, har en uskyldig tendens til at tro på også er vigtige og altafgørende for din velbefindende. Det er blot dit egos forsøg på at give det formløse form. Du har friheden til at sige dit job op, at sige nej tak til forœldremøder, at fejre din fødselsdag som du har lyst, at....ja listen er uden ende.

Du lever i en verden skabt af tanker, dine tanker! Jo mere du ser om, at Livet altid og hele tiden opleves inde-fra-og-ud via en strøm af tanker som det ikke er op til dig at tœnke, jo mere mental plads vi du få og jo vil stilheden og din tilliden til Livet vœre. Du vil opdage at nye og friske indsigter hele tiden udspringer (også mens du har travlt med at kigge andetsteds). Selv opdagede jeg at Livet hele tiden var og er kœrligt.

Har du lyst til kigge mere i den retning, skal du vœre velkommen. Jeg har lette men dybde samtaler på gåture i den smukke natur, via Zoom, en online platform med mennesker som bor lœngere vœk og ofte i en anden verdensdel og i helhedsHUSET på Taasinge. 

Af hjertet tak for dig!