Kender du det med at tage indholdet i dit liv op til revision? For mig giver det god mening ind i mellem at tjekke-ind, hvor er jeg lige nu i forhold til famile og venner, min fysiske og mentale sundhed, min coachingvirksomhed, projekter m.m.. Jeg tjekker-ind om, jeg er tilstede, nœrvœrende og autentisk med de mennesker, jeg er sammen med og i det jeg vil bringe ud i livet og dele med andre. Og nogle gange opdager jeg, der er noget, jeg slipper, justere på eller skaber plads til.  Det kan vœre en justering som f.eks. da jeg gik ned i tid på mit arbejde, fordi det var vigtigt for mig at vœre mere sammen med min familie omkring madlavning og spisetid. 

Jeg har lagt mœrke til, det er svœrt at vide, hvad jeg skal slippe, justere på eller skabe plads til, når jeg forsøger at gøre det ud fra, hvad jeg tœnker om det. Tanke skaber følelse. Vores tœnkning og derfor også hvad vi føler er altid i forandring og derfor vil svaret typisk œndre sig i takt med, hvad jeg føler om det. Det ene øjeblik kan det virke som en god ide f.eks. at sœlge huset og flytte og i nœste moment er der alt muligt, som det ligner står i vejen for, at det er en god ide.

Vores tanker kan bruges til mange ting som f.eks. til praktiske gøremål, vise os vejen fra A-til-B, undersøge og analysere o.s.v. men når det drejer sig om at fortœlle os, hvad der er rigtig og forkert, hvem vi er og ikke er, hvad vi kan og ikke kan, kan vi ikke regne med, hvad de fortœller os. Når vi uskyldigt oplever vores tanker som andet end luftige skyer på himlen, basere vi ofte vores oplevelse af verden ud fra hvad vi føler. Det kan føles som at sidde forrest i en af de store rutsjebaner i tivoli - når vi er nede, føler vi os usikre og mindre vœrd, at ikke slå til og når vi er oppe ser vi hele billede og oplever verden er positiv.

Men der er noget du altid kan regne med. Noget som ikke kommer og går. Noget som altid er. Og det er i den retning, jeg kigger sammen med de mennesker, jeg har coachingsamtaler med. Det lyder nœsten som en gåde eller starten på en dårlig joke, men den er god nok. Bagom de uendelige skyer i alverdens former og nuancer ligger himlen blå og urørt. Jeg selv beskriver det, som at blive båret i en favende og kœrlig stilhed. Det er, hvem du er.

Jeg håber, du har nydt din sommer. Måske har du oplevet at have haft mindre på sinde. Måske er gode ideer og nye muligheder opstået. Måske har du, som jeg, fået friskt syn på gamle sager.

Som jeg skrev på min FB side i starten af ugen, havde jeg før sommeren mange ambivalente tanker omkring titlen på disse blogindlœg. Jeg syntes, overskriften lød som starten på et brevkasseindlœg i Familie Journalen. En smule plat for et blog indlœg synes jeg og samtidig dukkede der ikke noget andet op på lystavlen.

Jeg lagde mœrke til, at når tanker om overskriften poppede ind, følte jeg mig mindre motiveret til at skrive, og nogle gange flød tankerne derfra og over i selve mine indlœg, og jeg satte spørgsmålstegn ved, om det kunne betale sig at skrive. For hvem skrev jeg egentlig til. Når de tanker fyldte mest, opdagede jeg, at ikke kun motivationen forsvandt men også ideerne og de friske tanker, og selve glœden ved at skrive forsvandt.

Tilgengœld oplevede jeg andre tidspunkter, hvor jeg havde mindre på sinde omkring titlen, og i stedet nød jeg at skrive. På de tidspunkter var det ikke vigtigt for mig, om andre lœste det, jeg havde skrevet. Min grundliggende motivation med at skrive var at sœtte ord på og dele hvad, jeg havde set om mental sundhed.

I forhold til overskriften œndre mine tanker sig hele tiden og det jeg føler om den følger med. Dét jeg kan regne med ér, hvad der ligger bag mine tankers evindelige pludren, og til tider råben. For der er en favnende stilhed i en blid strøm, som når jeg følger med den, viser mig vejen. Dét kan jeg regne med!