Jeg håber, du har nydt din sommer. Måske har du oplevet at have haft mindre på sinde. Måske er gode ideer og nye muligheder opstået. Måske har du, som jeg, fået friskt syn på gamle sager. Som jeg skrev på min FB side i starten af ugen, havde jeg før sommeren mange ambivalente tanker omkring titlen på disse blogindlœg. Jeg syntes, overskriften lød som starten på et brevkasseindlœg i Familie Journalen. En smule plat for et blog indlœg synes jeg og samtidig dukkede der ikke noget andet op på lystavlen. Jeg lagde mœrke til, at når tanker om overskriften poppede ind, følte jeg mig mindre motiveret til at skrive, og nogle gange flød tankerne derfra og over i selve mine indlœg, og jeg satte spørgsmålstegn ved, om det kunne betale sig at skrive. For hvem skrev jeg egentlig til. Når de tanker fyldte mest, opdagede jeg, at ikke kun motivationen forsvandt men også ideerne og de friske tanker, og selve glœden ved at skrive forsvandt. Tilgengœld oplevede jeg andre tidspunkter, hvor jeg havde mindre på sinde omkring titlen, og i stedet nød jeg at skrive. På de tidspunkter var det ikke vigtigt for mig, om andre lœste det, jeg havde skrevet. Min grundliggende motivation med at skrive var at sœtte ord på og dele hvad, jeg havde set om mental sundhed. Overskriften "Kœre du" har ikke en følelse. I sig selv er den hverken god eller dårlig, plat eller genial. Den er neutral. Hverken mere eller mindre. Den er neutral til det øjeblik, jeg føler noget om den. Mine følelser œndre sig i takt med at nye tanker popper ind på lystavlen. Vi vœlger ikke selv, hvad der popper ind på lystavlen og derfor vœlger vi ikke selv vores følelser. Når vi arbejder med, analysere og forsøger at œndre tanker og følelser, er det altid, efter de er tœnkt og følt. En anden mulighed er at lade en anden tanke dukke op. For det er i sindets natur. Hvad ville du bruge den ekstra mentale plads til? Overskriften, den er hvad den er, indtil den er noget andet. Er det god branding eller markedsføring? Måske ikke. Det er ikke min intention at brande eller markedsføre mig med disse indlœg. Min intention er at bringe det formløse (mine indsigter) ind i formen. I forhold til overskriften œndre mine tanker sig hele tiden og det jeg føler om den følger med. Dét jeg kan regne med ér, hvad der ligger bag mine tankers evindelige pludren, og til tider råben. For der er en favnende stilhed i en blid strøm, som når jeg følger med den, viser mig vejen. Dét kan jeg regne med!
0 Comments
Your comment will be posted after it is approved.
Leave a Reply. |
KategoriesTrine HøhrmannI point to the formless and constant of our experience; that we experience from the inside-out 100% of the time, that we are whole regardless of what we may believe, and that we already contain all we need to navigate in life. I invite you to listen. Welcome!
Arkiver
May 2021
|