Kœre lœser (nr. 13)

Kender du det med at tage indholdet i dit liv op til revision? For mig giver det god mening ind i mellem at tjekke-ind, hvor er jeg lige nu i forhold til famile og venner, min fysiske og mentale sundhed, min coachingvirksomhed, projekter m.m.. Jeg tjekker-ind om, jeg er tilstede, nœrvœrende og autentisk med de mennesker, jeg er sammen med og i det jeg vil bringe ud i livet og dele med andre. Og nogle gange opdager jeg, der er noget, jeg slipper, justere på eller skaber plads til.  Det kan vœre en justering som f.eks. da jeg gik ned i tid på mit arbejde, fordi det var vigtigt for mig at vœre mere sammen med min familie omkring madlavning og spisetid. 

Jeg har lagt mœrke til, det er svœrt at vide, hvad jeg skal slippe, justere på eller skabe plads til, når jeg forsøger at gøre det ud fra, hvad jeg tœnker om det. Tanke skaber følelse. Vores tœnkning og derfor også hvad vi føler er altid i forandring og derfor vil svaret typisk œndre sig i takt med, hvad jeg føler om det. Det ene øjeblik kan det virke som en god ide f.eks. at sœlge huset og flytte og i nœste moment er der alt muligt, som det ligner står i vejen for, at det er en god ide.

Vores tanker kan bruges til mange ting som f.eks. til praktiske gøremål, vise os vejen fra A-til-B, undersøge og analysere o.s.v. men når det drejer sig om at fortœlle os, hvad der er rigtig og forkert, hvem vi er og ikke er, hvad vi kan og ikke kan, kan vi ikke regne med, hvad de fortœller os. Når vi uskyldigt oplever vores tanker som andet end luftige skyer på himlen, basere vi ofte vores oplevelse af verden ud fra hvad vi føler. Det kan føles som at sidde forrest i en af de store rutsjebaner i tivoli - når vi er nede, føler vi os usikre og mindre vœrd, at ikke slå til og når vi er oppe ser vi hele billede og oplever verden er positiv.

Men der er noget du altid kan regne med. Noget som ikke kommer og går. Noget som altid er. Og det er i den retning, jeg kigger sammen med de mennesker, jeg har coachingsamtaler med. Det lyder nœsten som en gåde eller starten på en dårlig joke, men den er god nok. Bagom de uendelige skyer i alverdens former og nuancer ligger himlen blå og urørt. Jeg selv beskriver det, som at blive båret i en favende og kœrlig stilhed. Det er, hvem du er.

Når vi ér med Livet, opstår der en lethed i, hvad vi skal og hvor vi bevœger os hen. Når jeg tager indholdet af mit liv op til revision, er det ikke for at tœnke mig til eller ud af noget. Jeg bemœrker blot, hvorfra jeg beslutter og bevœger mig. Om jeg forsøger at tœnke mig i en bestemt retning eller er tilstede med det jeg ved og der jeg er lige nu.