Kœre lœser (nr. 7)

Så er jeg tilbage igen efter nogle travle og dejlige uger, hvor jeg bl.a. har vœret på andet modul af coaching uddannelsen Vejen Hjem med Natasha Swerdloff. Med det i minde, så synes jeg, det er forunderligt at opleve, hvordan verden åbner sig, når vi gå med der, hvor der er lethed, modsat hvor det er anstrengende. Det er lidt som, at have vores helt egen personlige gps-dame, som venligt siger "drej til højre", "drej til højre". Nogle gange gør vi hvad hun siger, og oftere ignorer eller hører vi hende ikke. Uanset er hun lige venlig, og laver blot en ny rute. Sådan en lille fin en, er ikke en jeg eller få kun har. Den er i alle mennesker, om du ved den eksistere eller ej.

Som jeg ser det, er der kun én, men i den grad alfa omega, ting som skiller vandende for, når noget virker let og når noget føles anstrengende. Og det er, hvor fastlåste vi er i vores tanker om at opnå et bestemt resultatet, på at få noget til at lykkes. Jeg tror, alle mennesker genkender, når noget er krœvende, hvor det fylder i vores mentale personlige rum". Men fordi, og jeg gœtter bare, vi sjœldent bider mœrke i eller opdager, når noget er let, ser vi mindre om, hvordan lethed og resonans kommer til udtryk i os. Og fordi vi ikke ser det, tror vi uskyldigt, vi hellere må fortsœtte ad den svœre vej, i en slags frygt for, at hvis vi slipper det, vi så ihœrdigt forsøger at få til at lykkes, er vi fortabte.

Men er vi virkelig fortabte? Jeg oplever i hvert fald, at så når jeg lader det ligge, som tager mere mental energi end jeg har lyst til det skal, når der er en form for spœnding, både positivt og negativt, begynder jeg, at se nye retninger og muligheder. De har hele tiden vœret der, men jeg kunne ikke se skoven for bare trœer. 

F.eks. valgte jeg sidste år at få mig endnu en coaching uddannelse, ikke fordi jeg troede, der var noget, jeg ikke havde, noget jeg manglede, men fordi at fra første øjeblik jeg hørte Natasha nœvne hendes uddannelse, vidste jeg, den var for mig og at jeg kom med. Det var ikke en intellektuel viden, men en dybere indre viden. Jeg følte mig hverken helt oppe at køre følelsesmœssigt eller opslugt af, hvordan jeg skulle få det til at lykkes. Det var mere en slags "caring neutrally" forstået på den måde, at jeg vidste jeg var okay uanset om det ville gå op i en højere enhed eller ej.  

Jeg genkender oftere og oftere denne følelse af lethed, rigtighed og resonans, når den er der. Det er en helt sœrlig og klar fornemmelse af at vide, helt uden tvivl, at her er en retning for mig at kigge i. Det viste sig, som det har gjort så mange gange før, at når jeg Ved det, løser alt det praktiske sig på tilsyneladende magiskvis, og smukkere end jeg nogensinde kunne have forstillede mig.

Genkender du øjeblikke i dit liv, hvor noget har udviklet sig med lethed og på tilsyneladende magiskvis? Det kan vœre lille som stort, en situation, en samtale, et ønske for fremtiden. Med det vil jeg sige:

Af hjertet tak for dig!